Naturliv
Forfatter: A.E. Brehm
År: 1892
Forlag: Trykt Hos J. H. Schultz
Sider: 502
UDK: 5 (04)
Industri-Foreningen
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
94 SKOVE, VILDT OG JAGT I SIBERIEN.
søge Hjerpen forgæves, og han bliver om Efteraaret behageligt over-
rasket ved at finde det efterstræbte Vildt næsten overalt.
Med disse saa ejendommelige Forhold, der er betingede af det
enstonige, ensformige ved vide Strækninger i Siberien, maa den Jæger,
som med nogen Sikkerhed vil vinde Bytte, være nøje fortrolig, og
desuagtet bliver selv den mest øvede og erfarne Jæger i de umaade-
lige Skove altid og overalt en'Slave af Tilfældet. Hvilketsomhelst
Vildt han end søger, aldrig kan han paa Forhaand sige, hvor han
vil linde det. I Gaar tilsmilede Jagtgudinden ham i rigeste Maal,
i Dag vægrer hun sig ved at give ham den allermindste Opmuntring.
Paa Vildt er der ingen Mangel, men den Jæger, som skal leve af sit
Jagtudbytte, vil komme til at sulte ihjel. Jægerliv, som det er muligt
under andre Bredegrader, er utænkeligt i Vestsiberien. Enkelte Dyr,
som f. Eks. Bæveren, synes man allerede at have udryddet, andre,
saaledes den saa højt skattede Zobel, er forsvundne, i det mindste fra
de befolkede Egne, og trængte tilbage til det indre af Skovene. Ogsaa
i Siberien klager man overalt over, at Vildtet med hvert Aar bliver
sjældnere, og saa meget er vist, at Jagtudbyttet bliver mindre og
mindre hvert Aar. I denne Formindskelse har dog Mennesket ikke
alene Skylden; Skovbrandene og Tid efter anden udbrydende, hærgende
Farsoter bidrager sandsynligvis ligesaa meget, om ikke mere dertil.
Ganske vist tænker ingen Beboer af Siberien paa, at en periodisk
Skaansel overfor Vildtet er det første Vilkaar for dets Bevarelse.
Lovbunden Jagt kender Jægerne dér i Landet ikke til, men vel til de
mangfoldigste Midler og Maader til at udrydde den størst mulige
Mængde af en og samme Dyreart. Bøsserne spiller her en underordnet
Rolle; Fælder, Snarer og Næt, Selvskud og Gift en Hovedrolle i saavel
den indvandredes som den indfødtes Øjne.
Som Vildt betragter Beboeren af Siberien ethvert Dyr, hvoraf
han paa en eller anden Maade kan drage Nytte, Elsdyret saavelsom
Flyveegernet, Tigeren saavelsom Væselen, Tjuren saavelsom Skaden.
Hvad det ene Folks Overtro skaaner, falder som Bytte for det andet:
Dyrearter, hvis Kød Russerne forsmaar, er i de mongolske Folke-
slags Øjne Lækkerbidskener. Ostjaker og Samojeder opføder Ræve,
Maarer, Bjørne, Ugler, Svaner, Gæs og andre Dyr, der er tagne ud
af deres Reder, plejer dem ømt, saalænge de er unge og indtil deres
Haar- eller Fjerbesætning er fuldt udviklet, og slagter dem derpaa