Naturliv
Forfatter: A.E. Brehm
År: 1892
Forlag: Trykt Hos J. H. Schultz
Sider: 502
UDK: 5 (04)
Industri-Foreningen
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SKOVE, VILDT OG JAGT 1 SIBERIEN.
103
noget til den. I saa store Skarer som dens Stammefrænder fore-
kommer den aldrig, gennemvandrer heller ikke saa betydelige Stræk-
ninger som de, men spreder sig derfor ogsaa mere jævnt og kommer
derfor tidligere end nogen anden Skovfugl den Jæger paa Skud, der
kender dens Levevis. Om Foraaret og Sommeren synes den for den
uerfarne Jæger at være aldeles forsvunden, om Efteraaret finder man
den overalt, endog paa saadanne Steder, hvor man nogle Maaneder
før forgæves søgte den. Mere end dens Stammefrænder elsker den
Bær, og for deres Skyld viser den sig selv paa aabne, større
Pladser, som den om Foraaret og Sommeren synes at undgaa. Men
endog her forstaar den at unddrage sig de spejdende Blikke. Den
ligger langt fastere end Tjuren og Urfuglen, søger at ligge saa længe
som muligt stille, naar man nænner sig, uden dog ængsteligt at skjule
sig", og forlader først sin Plads, naar Fjenden rykker den nærmere ind
paa Livet. Dens Opfiyven sker saa lydløst, saa umærkeligt, at den
ofte aldeles undgaar éns Opmærksomhed; enhver Agerhøne, ja endog
enhver Sneppe, gør niere Støj end denne nydelige Skabning, fra
hvilken man kun, naar den flyver op, hører en sagte Puslen. Naar
den er opskræmt, flyver den i Reglen, dog ikke altid, hen til et af de
nærmeste enlige Træer og slaar sig her ned paa den første den bedste
Gren, men sidder ogsaa her saa stille og roligt, at den er ligesaa
vanskelig at opdage nu som nys paa Jorden. Ofte anstrænger man
sig længe forgæves for at faa Øje paa den, er tilsidst i den Tanke,
at den allerede ubemærket er forsvunden og bemærker saa pludseligt
til sin store Forbavselse, ved en eller anden Bevægelse, den gør, at
den har siddet ganske uden Skjul paa den samme Gren, som man
har undersøgt saa omhyggeligt. Den for alle Hønsefugle karakteri-
stiske Æviie til at unddrage sig Opmærksomheden er hos Hjerpen
udviklet til et sandt Mesterskab. Med Forkærlighed opsøger den fugtige
eller mosbedækkede Steder i Skoven, der er rige paa Blaabær og
Tyttebær og er omgivne af gamle, visne og unge Træer. Her
forstaar den med saa stor Dygtighed at benytte sig af enhver be-
skyttende Genstand, at man i Reglen først mærker den, naar den for
at komme bedre i Sikkerhed flyver over til en eller anden af de hen-
tørrede Trækæmper. Rører den sig ikke, fremtræder den for Øjet
som en Træknold, thi en saadan er den forbavsende lig, og den véd
ogsaa særdeles godt, at den kan stole paa Farveligheden mellem dens