Naturliv

Forfatter: A.E. Brehm

År: 1892

Forlag: Trykt Hos J. H. Schultz

Sider: 502

UDK: 5 (04)

Industri-Foreningen

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 516 Forrige Næste
SKOVE, VILDT OG JAGT 1 SIBERIEN. 103 noget til den. I saa store Skarer som dens Stammefrænder fore- kommer den aldrig, gennemvandrer heller ikke saa betydelige Stræk- ninger som de, men spreder sig derfor ogsaa mere jævnt og kommer derfor tidligere end nogen anden Skovfugl den Jæger paa Skud, der kender dens Levevis. Om Foraaret og Sommeren synes den for den uerfarne Jæger at være aldeles forsvunden, om Efteraaret finder man den overalt, endog paa saadanne Steder, hvor man nogle Maaneder før forgæves søgte den. Mere end dens Stammefrænder elsker den Bær, og for deres Skyld viser den sig selv paa aabne, større Pladser, som den om Foraaret og Sommeren synes at undgaa. Men endog her forstaar den at unddrage sig de spejdende Blikke. Den ligger langt fastere end Tjuren og Urfuglen, søger at ligge saa længe som muligt stille, naar man nænner sig, uden dog ængsteligt at skjule sig", og forlader først sin Plads, naar Fjenden rykker den nærmere ind paa Livet. Dens Opfiyven sker saa lydløst, saa umærkeligt, at den ofte aldeles undgaar éns Opmærksomhed; enhver Agerhøne, ja endog enhver Sneppe, gør niere Støj end denne nydelige Skabning, fra hvilken man kun, naar den flyver op, hører en sagte Puslen. Naar den er opskræmt, flyver den i Reglen, dog ikke altid, hen til et af de nærmeste enlige Træer og slaar sig her ned paa den første den bedste Gren, men sidder ogsaa her saa stille og roligt, at den er ligesaa vanskelig at opdage nu som nys paa Jorden. Ofte anstrænger man sig længe forgæves for at faa Øje paa den, er tilsidst i den Tanke, at den allerede ubemærket er forsvunden og bemærker saa pludseligt til sin store Forbavselse, ved en eller anden Bevægelse, den gør, at den har siddet ganske uden Skjul paa den samme Gren, som man har undersøgt saa omhyggeligt. Den for alle Hønsefugle karakteri- stiske Æviie til at unddrage sig Opmærksomheden er hos Hjerpen udviklet til et sandt Mesterskab. Med Forkærlighed opsøger den fugtige eller mosbedækkede Steder i Skoven, der er rige paa Blaabær og Tyttebær og er omgivne af gamle, visne og unge Træer. Her forstaar den med saa stor Dygtighed at benytte sig af enhver be- skyttende Genstand, at man i Reglen først mærker den, naar den for at komme bedre i Sikkerhed flyver over til en eller anden af de hen- tørrede Trækæmper. Rører den sig ikke, fremtræder den for Øjet som en Træknold, thi en saadan er den forbavsende lig, og den véd ogsaa særdeles godt, at den kan stole paa Farveligheden mellem dens