Naturliv

I 10 SKOVE, VILDT OG JAGT I SIBERIEN. menneskelig Samfærdsel. Stundom ser man dem én og én eller i smaa Flokke midt paa Dagen i umiddelbar Kærhed af beboede Steder; ikke sjældent løber de om Katten gennem Landsbyer, ja endog gennem Byerne. Paa én eneste Nat kan de sønderrive Snese af Faar og overfalder selv Heste og Hornkvæg, sjældnere Hunde, der paa andre Steder er dem et kærkomment Bytte; kun de tapre Svin lader de være i Fred, fordi disse her, ligesom overalt andet Steds, straks optager Kampen med dem og i Reglen gaar ud af den som Sejr- herrer. Ligesom Kusserne indbilder ogsaa Siberierne sig, at Ulvinden, saa længe Ungerne dier den, ængsteligt undgaar at foretage Røverier i Nærheden af sin Hule, men hævner sig frygteligt, naar man tager Ungerne fra den, i saa Tilfælde følger Jægeren lige hjem til hans By og dér med tøjlesløst Raseri overfalder alle hans Husdyr. Enhver Siberier lader derfor enhver Ulveunge, han finder, ligge af Frygt for en saadan Hævn, og kun en eller anden vover at afskære Akilles- senerne paa Ulveungerne, for derved at lamme dem og til Efteraars- jagten fængsle dem til det Sted, hvor de er fødte. Thi naar Ungerne er bievne udvoksede, forsvinder, efter hvad man siger, Moderens Kær- lighed, i det mindste aftager hendes Hævnlyst, og Efteraarsulvens Pels lønner desuden de forsigtige Bønders kloge Omtanke. Alt efter de forskellige Steder og Forhold anvender man de mest forskellige Maader til at faa Ulven i sin Vold. Ulve gruber, Ulvesakse og Stryknin gør ligesom de ovenfor beskrevne Stillebuer i saa Hen- seende god Tjeneste. Klapjagter er derimod i Reglen resultatløse. Langt oftere forsøger man at forfølge Ulven med Slæde eller fra Slæden at skyde den, efter at man ved List har lokket den efter sig. Dette gaar for sig paa følgende Maade. For en rummelig Slæde spændes en gammel rolig eller livstræt Hest, og fire Jagtkammerater, Kusken, to Skytter og en mellemstor Gris, tager Plads i den. Kusken, der ene og alene har sin Hest at passe, stiger op paa Bukken, Skyt- terne sætter sig baglæns, og den i en Sæk stoppede Gris ligger i Slæden mellem de to sidstnævntes Fødder. Henimod Aften kører det blandede Selskab til en Skovegn, hvor man i Dagens Løb har set friske Ulvespor. Saa snart man har faaet Øje paa disse, kaster en af Skytterne en Sæk, der er løst stoppet med Hø og fastgjort ved et langt Reb, ud af Slæden og lader denne Sæk slæbe bagefter, medens