Naturliv

SKOVE, VILDT OG JAGT I S1BERIEN. 109 Til det spiselige Vildt regner alle fornuftige Mennesker ogsaa Haren; kun Semiter og Russere gør en Undtagelse herfra. Som Følge heraf jages den her ene og alene af den dannede og fordomsfri Siberier af russisk Byrd og af de i den nordlige Del af Landet boende indfødte, der er hævede over alle Betænkeligheder med Hensyn til Føde. Thi selv den hvide Hares Skind har, da det haarer stærkt, kun ringe Værd i Jægerens Øjne, og det er maaske af denne Aarsag, at det af Landets vilde Folkeslag bydes Guderne som Offer. Uagtet den Ligegyldighed, hvormed Skovbeboerne betragter den af os saa højt vurderede Gnaver, forekommer Haren dog intet Steds synderlig talrigt. Mange af dens Slægt mister Livet i Fælder, Flertallet ved Ulve, Ræve og Losser, ligesom ogsaa den strenge Vinter, der ofte tvinger den til lange Vandringer, volder den stort Afbræk. Nogen- somhelst Betydning som Vildt kan man altsaa ikke her tildele Haren. Blandt det ikke spiselige Vildt i Skovregionen turde man give Ulven den første Plads, for saa vidt som den hades bittert og for- følges ivrigt. Rigtignok paastaar man, at den Skade, den tilføjer Mennesket, ikke er synderlig stor, men man forsømmer dog ingen Lejlighed til at faa den i sin Magt. Sandt er det, at Ulven i det vestlige Siberien kun undtagelsesvis optræder i talrige Flokke og endnu sjældnere angriber et Menneske, men ligesaa ubestrideligt er det, at den anretter stor Skade blandt Husdyrene, og at denne i Særdeleshed viser sig betydelig, naar man tager de anselige Tab i Betragtning, som Nomadehyrdernes Hjorde, saavel paa Steppen som paa Tundraen, lider ved "Ulve. I hvilken Talrighed. disse sidstnævnte optræder indenfor Skovbæltet lader sig ikke bestemme. De lindes overalt og intet Steds og fælder i Dag Hjorde fra en By, i hvilken man i Aarevis ikke har set noget Spor af dem, trænger i Morgen ind i Kreaturfolden i en anden, forlader pludselig visse Egne og kommer uventet igen, trodser paa det ene Sted enhver Forfølgelse, medens de paa et andet næppe giver sig Tid at vente til de bliver jagede bort. Store Landeveje med livlig Trafik og rige Landsbyer med Græsgange lokker dem i Særdeleshed, eftersom de paa de første i Ligene af styrtede Heste, i de sidste i Husdyrene, der strejfer omkring uden Tilsyn og endog trænger langt ind i Skovene, kan vinde et Bytte, der staar til deres Raadighed, og som i det mindste er let at erhverve; dog savnes de ikke heller i Skovegne, der ligger aldeles udenfor al