Naturliv

STEPPERNE I DET INDRE AFRIKA. 1 35 tiden dannes Damme og Søer, hvorimod om Vinteren Lerbunden spaltes i Tusinder af Revner. I de dybeste og længste Sænkninger findes der i Stedet for disse stillestaaende Vande en »Chor« eller Regnflod, det vil sige et Vandleje, der ligeledes kun om Foraaret delvis, under særlige gunstige Omstændigheder nu og da paa nogle faa Timer fyldes lige op til Randen og nu ikke alene rinder, men styrter som en bevægelig Mur drønende og brusende ned imod Dybet, men ingenlunde altid udmunder i en virkelig Flod. Kun med Undtagelse af saadanne Vandlejer og Bække er Jorden overalt be- dækket med en forholdsvis rig Vegetation. Allehaande Græsarter, lige fra lave, langs med Jorden krybende Smaaplanter til langt over mandshøje, sædlignende Græs, danner Hovedparten af Planterne paa Steppen; Træer og Buske, i Særdeleshed Mimosearter, Abebrødtræer, Palmer, Kristtorn og andre, vokser hist og her i stor Mængde og danner, særlig ved Bredderne af de nysnævnte Vandansamlinger, smaa Lunde, men er forøvrigt saa sparsomt isprængte mellem det over den vidtstrakte Flade voksende Græs, at de kun paa yderst faa Steder op- træder som en tynd Skov. Intet Steds røber disse Træer en yppig Vækst som i de virkelige Floddale, de har kun beholdt Fugtigheden fra Foraaret og er tværtimod næsten altid mere eller mindre for- krøblede, i det mindste lave og tynde i Kronerne, og kun undtagel- sesvis klatrer en Slyngplante op i deres Top; alle lider de ved den lange, hede Vinters Strænghed, der næppe tillader dem at sørge for deres egen Tilværelse, og næsten holder alle Snylteplanter borte fra dem; hvorimod Græsarterne i det, om end korte, saa dog vandrige Foraar skyder yppigt i Vejret, blomstrer og sætter Frugt. Det er netop dem, der bidrager til at paatrykke Steppen dens ensformige Præg, thi saa lave de er, udjævner de mange Modsætninger og virker ogsaa ved deres ensartede Farve i høj Grad trættende. Ikke engang Mennesket kan bringe nogen Afveksling i dette evig og altid ét og det samme, eftersom de Marker, som det anlægger midt i Græsskoven, set paa Afstand er saa lig denne, at man ikke kan skælne mellem Sæd og Græs; og de runde, kegleformige, med Tag forsynede Hytter, som bygges af svagt Pæleværk og dækkes med Steppegræs, stikker saa lidt af imod den omgivende Flade, i det mindste i den tørre Aarstid, at man maa komme dem nærmere for at blive dem vår. Kun Aarstiderne bringer nogen Forandring i det ellers saa ens-