Naturliv
Forfatter: A.E. Brehm
År: 1892
Forlag: Trykt Hos J. H. Schultz
Sider: 502
UDK: 5 (04)
Industri-Foreningen
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
134
STEPPERNE I DET INDRE AFRIKA.
være deres større Rigdom paa Vand. Mængden af den her faldende
Regn er imidlertid tilstrækkelig til at banlyse den døde Ørken og til
overalt, hvor denne ellers vilde herske, at brede over Jorden et mere
eller mindre yppigt Plantetæppe, eller med andre Ord til i Stedet tor
Ørkenen at fremkalde Steppen.
Jeg benytter Ordet Steppe for at betegne de for det indre Afrika,
ejendommelige Egne, som Araberne kalder »Chala« eller, paa dansk,
»et Land, der er i Stand til at frembringe friske, grønne Planter«.
Chalaen ligner ganske vist ligesaa lidt Steppen i Sydrusland og
Mellemasien som Prærierne i Nordamerika, Pampas eller Lianos i
Sydamerika, men minder dog om den førstnævnte i saa mange Hen-
seender, at jeg næppe behøver at gøre nogen Undskyldning, fordi jeg-
foretrækker et for os mere bekendt Ord fremfor et ubekendt. Steppen
strækker sig over hele det indre Afrika, fra Ørkenen lige til Karru*),
fra Østkysten lige til Vestkysten, omgiver alle de derliggende Bjærge
og indeslutter i sig alle de Urskove, der findes saavel i disse som i
de lavere og mere vandrige Egne, omfatter alle Lande i Hjærtet af
Afrika, begynder nogle Hundrede Skridt udenfor de sidste Huse i
Byerne, umiddelbart bagved de sidste Huse i Landsbyerne, optager i
sig de faste Beboeres Marker og ernærer og underholder de omstrejf-
ende Hyrders Hjorde. Dér, hvor i Syden Ørkenen ender, hvor Skoven
ophører, hvor et Bjærg sænker sig og udjævnes til Slette, dér gør
den sig gældende; hvor Skoven er bleven ødelagt af Ilden, dér be-
mægtiger den sig ufortøvet Brandstedet; hvor Mennesket har forladt
en By, inkorporerer den dens Omraade for i Løbet af nogle faa Aar
at tilintetgøre de sidste Spor af den; dér, hvor Agerdyrkeren har for-
ladt og opgivet sine Marker, paatrykker den, inden Aaret er omme,
paany sit Præg.
Den, der første Gang betræder Steppen, finder denne uvenlig,
enstonig og ensformig. En vidtstrakt, ofte uoverskuelig Slette udbreder
sig for Øjet; kun undtagelsesvis hæver der sig hist og her enkelte
Bjærgkegler, endnu sjældnere samler disse sig til Bjærgkæder. Ofte
ligger bølgeformige, lave Høje ved fladt indsænkede Dale; stundom
slynger disse sig i underlige næt- eller maskeformigt ordnede Højde-
drag, der omslutter eller omgiver dybe Dalstrøg, i hvilke der i Regn-
') Karru — sydafrikansk Steppe.