Naturliv

STEPPERNE I DET INDRE AFRIKA. 133 Jorden og tager det ophvirvlede Støv og Sand med sig, Nu først ser man Lynene. Det ene følger saa umiddelbart efter det andet, at man uvilkaarligt lukker de blændede Øjne, og kun paa de uafbrudt rullende Tordenbrag fornemmer Uvejrets Gang. Regnen gaar over til Sky- brud; fra Bjærgene kommer Vandet strømmende i Bække; i Sænkningerne samles det til Søer, i Dalene bruser det i Strømme. Flere Timer varer Nedbøren, men allerede naar Regnen begynder, aftager Stormen, og en frisk, kølende Vind vederkvæger Mennesker, Dyr og Planter. Lidt efter lidt bliver Lynene mindre hæftige, Tordenbragene mindre larmende, Skybruddet forvandles atter til Hegn, og dette endelig til en sagte Dug; Himlen klarer op, Skyerne skilles ad, og straalende bryder Solen frem. Jublende forlader den brune Ungdom, nøgen, som Naturen har skabt den, Hus og Hytter for at bade sig i Foraars- vandet; ikke mindre lykkelige stiger Krybdyr, Padder og Fisk frem af deres dyndede Leje, og allerede den første Nat efter Regnen klinger tusindfold en lille Frøs klare og højtlydende Stemme, som man hidtil ikke har hørt, eftersom den, ligesom visse Krokodiller, mange Skildpadder og alle Fisk, har søgt sig Vinterkvarter dybt nede i Jorden i de periodevis udtørrede Søer, og ved den første Foraars- regn er bleven kaldt til Live igen. I enhver Krog og Vraa myldrer nu det vaagnende Liv. Begær- ligt indsuger den tørstende Jord den velkomne Fugtighed: men efter nogle Dages Forløb aabner Himlen paany sine Sluser og vækker ved den livsbringende Væde alle endnu slumrende Frø. Et nyt Tor- denvejr faar Blade og Knopper paa de Omskiftelsens Love under- kastede Træer til at springe ud og lokker de spirende Græs op af Jorden; et tredje Regnskyl kalder Blomsterne frem og iklæder hele Landet det saftige Grønne. Trolddomsagtigt, som det er kommet, hersker og regerer Foraaret; hvad der hos os udkræver en Maaned, gaar her for sig paa en Uge; hvad der i tempererede Zoner kun ud- vikles langsomt, naaer her sin Fuldkommenhed paa Dage og Timer. Men nogle Uger efter er ogsaa Foraaret forbi, og Sommeren, der næsten ikke er til at skælne fra dette, begyndt; ligesaa hurtigt er det korte Efteraar fulgt efter, saa at man strængt taget kun kan tale om én eneste Aarstid, omfattende Foraar, Sommer og Efteraar. Og atter staar den dødbringende Vinter for Døren og hindrer en uafbrudt Vækst, saaledes som Tilfældet er i andre Tropelande, takket