Naturliv

140 STEPPERNE I DET INDRE AFRIKA. drage denne Meddelelses Rigtighed i Tvivl ved spottende at raade til, at man herefter tager Hakke og Spade med i Stedet for Snører, naar man gaar ud paa Fiskefangst. Aristoteles har imidlertid med- delt Kendsgerninger, der er hævede over enhver Spot. Den i Vandet paa Stepperne og Floderne i det indre Afrika levende Dyndfisk er et aalelignende, henved halvanden Alen langt Dyr med en lang Rygfinne, der gaar over i Halefinnen, to smalle Bryst- finner, der sidder langt foran og to lange Bugtinner, der sidder langt bagtil; dets vigtigste Kendetegn bestaar deri, at det foruden med Gæller tillige er forsynet med Lungesække. Denne mærkværdige Mellemting mellem Padde og Fisk opholder sig, selv om Vandstanden er høj, mere i Dyndet end. i det rene Vand og gemmer sig gerne i Huller, som den synes selv at grave. Formindskes Vandstanden i en betænkelig Grad, saa kryber den dybere ned i Dyndet, ruller sig sammen saa meget den kan og danner nu ved idelige Drejninger en paa alle Sider tillukket, lufttæt Kapsel, der paa Indersiden er beklædt med dens egen Slim; i denne Kapsel forbliver den ubevægelig Vin- teren over. Graver man forsigtigt en saadan Kapsel ud og indpakker man den omhyggeligt, saa kan man forsende Fisken, uden at skade den i mindste Maade, og naarsomhelst kalde den til Live igen ved at lægge den tilligemed dens Hylster i lunkent Vand. Under den første Indvirkning af det livsvækkende Element forholder den sig stille og ligesom søvndrukken, men efter en Times Forløb er den bleven fuld- stændig kry, o2 nogle Dage efter er der endog vaagnet en livlig Mad- lyst hos den. I nogle Maaneder forandrer den nu ikke sin Maade at være paa; men paa samme Tid, som den i Afrika ruster sig til Vin- tersøvn, træffer den ogsaa i sin Vandbeholder Anstalter dertil, bliver i det mindste meget urolig og afsondrer en paafaldende Mængde Slim. Giver man den Lejlighed dertil, saa gravér den sig ned; gør man ikke det, overvinder den snart denne Drift og lever og trives senere meget godt, selv i rent og frit Vand. Ganske paa samme Maade overlever ogsaa Mallerne Steppens Vinter; og ligesom disse to gravér alle de derlevende Padder, ja endog nogle Krybdyr, i Særdeleshed Sumpskildpadde! og Krokodiller, sig ned i Dyndet, for, liggende i Vinterdvale, at trodse den ødelæggende Aårstid. Alle paa Land levende Krybdyr er derimod allerbevægeligst og livligst i den hede Vinter og bidrager derfor i væsenlig Grad til