Naturliv

STEPPERNE I DET INDRE AFRIKA. 151 nu med uregelmæssig og snublende Gang, idet de hovedsagelig an- vender de kraftige Bagben og støtter sig paa Forbenenes vældige Klør og den tunge Hale, ud for at søge deres Føde, der udelukkende bestaar af allehaande Smaadyr, men fortrinsvis af Myrer og Termitter og disses Æg. Med sænket Snude og uophørlig Vejren og Snøften vralter de afsted, følger en til al Held truffen Myre- eller Termitsti, der leder hen til Hovedbygningen, aabner her uden synderligt Besvær et Hul for deres lange Snude, stikker denne ned i Hullet, under- søger, idet de prøver sig frem med Tungen, de af Insekternes Gange, som udmunder i Hullet, strækker saa den traadlignende I unge dybt ind i en af Hovedgangene, venter til den er bleven fuldt besat med Termitter eller Myrer, og trækker den da tilligemed Insekterne tilbage ind i den snevre Mund. Denne Maade at nyde et af saa smaa Bestanddele bestaaende Maaltid gør et temmelig ynkeligt Ind- tryk, ikke desto mindre er deres Tunge et ligesaa anvendeligt Bed- skab som deres vældige Klør, og de slaar sig derfor ogsaa ganske godt igennem. For øvrigt er de ingenlunde saa hjælpeløse, som det kan synes. Den svage Myresluger beskyttes ganske vist bedre af sit Harnisk, der endog modstaar et Sabelhug, end af de Vaaben, den besidder i sine Fødder; Jordsvinet derimod véd tillige saa fortræffeligt at bruge sine Negle og forstaar desuden at uddele saadanne Sidehug med sin kraftige Hale, at det med Lethed klarer sig overfor en ikke altfor overmægtig Modstander. Men forsøger en saadan, for hvis Kræfter det maa nære Frygt, at komme nærmere, og mærker det det i god Tid, gravér det sig skyndsomst ned i Jorden og kaster Sand og Jord bagud med. en saadan Kraft og i en saadan Mængde, at det indhyller sig i et for Fjenden næsten uigennem- trængeligt, blindende Slør og opnaar at komme ned i en betryggende Dybde, inden den farlige Fjende har kunnet gaa over til Angreb. Kun for Mennesket og dets paa langt Hold rammende Vaaben falder det let som Offer; thi dette stikker, mens det sover, en lang Lanse gennem Dyrøts Krop og dr88bør det uføjlb<nli£?t i dets Hule, uaar Gangen er lige og ikke altfor lang. Saaledøs fiildbyid.es paa, disse Forverdenens Dyr tidligere øllsr senore den dom bestemte Skæbnø, at udslettes af de levendes Tal. Blandt Rovdyrene paa Steppen har en for denne ejendommelig Hundeart allerede længe vakt megen Opmærksomhed. Som et Mellemled