Naturliv

150 STEPPERNE I DET INDRE AFRIKA. Grundtræk. Overfor en saa talrig planteædende Befolkning virker de mange Rovdyr, der lever paa Steppen, sandsynligvis paa en for denne gavnlig Maade, thi uden en saadan Modvægt vilde Drøvtyggere og Gnavere formere sig i en saadan Grad, at dens Rigdom paa Planter ikke vilde strække til at føde alle. Den nordafrikanske Steppes ensartede Karakter og dens om end ringe, saa dog tilstrækkelige Rigdom paa stillestaaende og rindende Vand forhindrer saadanne Sammenstrøm- ninger af Antiloper, som forekommer i Sydafrikas Karru; men derfor møder man ogsaa de slanke Drøvtyggere med de skønne Øjne over- alt, ene, i smaa Flokke og i anselige Skarer, og genfinder dem om Vinteren paa omtrent samme Steder som om Sommeren. Vilde Heste og Æsler findes derimod kun paa tørre Højder; Girafferne bebor ude- lukkende de tynde, Næshornene næsten kun de tætteste Skove; store Landstrækninger skyes aldeles af Elefanterne, og de ondskabsfulde Bøfler synes at være fængslede til lave, fugtige Egne. Disse følges lige saa sikkert af Løven, som de tamme Hjorde af deres Under- familie, hvorimod den listige Leopard saa vel som den behændige og udholdende Gepard hellere sniger sig efter de mindre Antiloper, Schakaler og Steppeulve fortrinsvis jager Harer og Rævø, Servaler og Stankinaarer med Forkærlighed forfølger mindre Gnavere og Fugle, der lever paa Jorden. Forsøger jeg blandt de mange paa Steppen levende Pattedyr at udvælge og nærmere skildre enkelte, saa maa jeg bekæmpe Fristelsen til at tale om Løven og Leoparden, Hyænen eller Honninggrævlingen, Zebraen eller den vilde Hest, Giraffen eller Bøffelen, Elefanten eller Næshornet, eftersom visse andre synes mig endnu mere betegnende for selve Omraadet. Til disse regner jeg først og fremmest Jord- svinet og Myreslugeren som den gamle Verdens Repræsentanter og de i den vestre Halvdel af vor Planet talrigst forekommende tand- fattige Dyr, en Familie, hvis Blomstringsperiode allerede ligger flere Aarhundreder bag os. Begge disse Dyrearter er, i det mindste i Nordafrika, bundne til Steppen; thi kun paa denne kan de mange Myre- og Termitkolonier yde tilstrækkelig Næring. Ligesom alle Myreædere ligger de om Dagen næsten sammenrullede i en Klump, sovende i dybe af dem selv gravede Boliger, hvis Indgang man træffer saavel midt i store, træløse Græsskove som mellem sparsomt voksende Træer og Buske. Først ved Nattens Frembrud oplives de og gaar