Naturliv

Afrikas Urskove og deres Dyreverden. Hvor rig den afrikanske Steppe i Virkeligheden end er og særlig forekommer én at være, naar man sammenligner den med Ørkenen, viser den dog intet Steds det yppige Planteliv, som er betegnende for Tropelandene. Ganske vist nyder den overalt godt af det livs- bringende Vand; men Virkningen deraf varer altfor kort, til at den kan blive af varig Gavn. Med Regnens Ophør ør det forbi med den fremaddrivende Kraft, og Hede og Tørke ødelægger, hvad den har skabt. Derfor kan der paa Steppen kun trives saadanne Planter, hvis Liv er til Ende paa nogle faa Uger, medens de, der er i Stand til at overleve Aarhundreder, ikke opnaar fuld Udvikling. Kun i lavere Egne, der gennemstrømmes af aldrig svigtende Vandløb og regelmæssigt vandes saavel af disses Bølger som af Regnen, Egne, hvor Solskin og Vand, Varme og Fugtighed virker sammen, udvikles og vedligeholdes Tropernes vidunderlig rige Planteverden. Her op- vokser der Skove, der i Pragt og Skønhed, Storartethed og Rigdom næppe staar tilbage for de mest begunstigede Landes paa lavere Bredegrader; ja Urskove i Ordets virkelige Betydning, der uden Menneskers Medvirkning opstaar og forgaar, ældes og forynges, endnu den Dag i Dag er aldeles overladte til sig selv og muliggør et over- ordenlig rigt Dyreliv. Sydfra bærer Foraarsstormene de regnsvangre Skyer hen over Afrikas Nord for Ækvator liggende Lande; derfor fremtræder disse Skove ikke straks og pludselig for den fra Nord kommende rejsendes Blikke, men bliver først lidt efter lidt til det, de er, og i højere Grad, jo længere man trænger frem sydpaa. Jo mere man nænner sig Ækvator, jo skarpere Lynene flammer, jo højere og mere vedholdende