Naturliv

Forfatter: A.E. Brehm

År: 1892

Forlag: Trykt Hos J. H. Schultz

Sider: 502

UDK: 5 (04)

Industri-Foreningen

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 516 Forrige Næste
STEPPERNE I DET INDRE AFRIKA 155 endnu mere end Flammerne, der stadig og uafbrudt trænger frem i alle Retninger. Antiloper, vilde Heste og Strudse jager hurtigere end Stormen hen over Steppen; Giraffer og Leoparder følger efter og blander sig mellem dem, uden nu at tænke paa Bytte. Hyæne- hunden glemmer sin Rovlyst; Løven gribes af samme Skræk som alle de andre Pattedyr; kun de, der bor i Huler og underjordiske Gange, kryber skyndsomst ned. i deres sikre Gemmesteder og lader roligt Ildhavet bølge hen over sig. Alle krybende, saa vel som alle til Jorden bundne Skabninger, gaar det derimod udover. Kun ganske faa Slanger, næppe nok de hurtige Firben, er i Stand til at unddrage sig de fremilende Flammer; Skorpioner, Taranteller og Tusindben træffes ufejlbarligt af dem eller falder, saaledes som de opskræmte flyvende Insekter, som Ofre for de Fjender, der er fremlokkede af Ilden, men .er i Stand til at byde den Trods. Saa snart der paa Steppen hæver sig en Røgsky, der bestandig vokser, kommer fra alle Kanter de Fugle, som lever af Krybdyr og Insekter, frem i store Masser, i Særdeleshed Slangeørne, Sang- og Kærhøge, Taarnfalke, Storke, Biædere og Taarnsvaler, for at anstille Jagt paa de Firben, Slanger, Skorpioner, Edderkopper, Skalbakker og Græshopper, der er opskræmte af Ilden og flygter for den. Foran den lange Ildlinie svæver ubekymret Sekretærer og Storke, over den.de letvingede I^alke, Biædere og Svaler, og alle faar et rigt Bytte. Deres Jagt varer saa længe Steppen brænder, og Branden finder Næring, saa længe Stor- men bærer den videre; først naar Vinden er stillet af, slukkes Flammerne. Saaledes renser Steppehyrden sine Græsgange for Ukrudt og Utøj; paa denne Maade forbereder han Jorden til ny Vækst. Den befrugtende Aske bliver liggende paa Jorden, den livsbringende Regn blander den med Muldet, og nyt kraftigt Grønsvær spirer op efter den første Uvejrsregn. Med denne indfinder de af Ilden bortjagede Dyr sig igen i deres gamle Tilholdssteder, og efter at have døjet den forløbne Vinters Møje og Besvær og de sidste Dages Rædsler, glæder de sig atter ved Tilværelsen.