Naturliv

160 AFRIKAS URSKOVE OG DERES DYREVERDEN. de ethvert andet Støtte for Hovedet end et smalt Træstel i Form af en Halvmaane, paa hvilket de under Søvnen hviler Hovedet; for at tilfredsstille deres Skønhedssans, muligvis ogsaa for at kunne betragtes og beundres af enhver Beboer eller besøgende i deres lille Samfund, hittede de paa den ejendommelige Bygningsmaade, der er anvendt ved deres Hytter. Disse kan maaske nærmest sammenlignes med vore Markedsboder. Gulvet, som bestaar af tætte, indtil hverandre liggende, indbyrdes for- bundne Planker af en Tommes Tykkelse, hviler paa en Pælebygning, som hæver sig omtrent tre Fod over Jorden og vanskeliggør alt krybende Utøj Adgangen til Beboelsesrummet, ligesom den ogsaa beskytter mod Jordbundens Fugtighed; Væggene bestaar afMaatter, Taget over den aabne Nordside af vandtæt Tøj, som er vævet af Gedehaar. Pynteligt flettede Maatter af Palmebladetrevler dækker Gulvet; fine flettede Arbejder, Muslingguirlander, vandtætte, flettede Kurve, Lerkar og Drikkeskaale, tilvirkede af den ene Halvdel af Flaskegræskarret, Bægere, ligeledes flettede Madskaale med Laag og lignende Sager pryder Væggene. Alle Husredskaber er ligesaa smukt forarbejdede som net og propert holdte; Ordenen og Renligheden overalt i Hytten falder saa meget mere i Øjnene, som begge er saa sjældne. I en saadan Hytte tilbringer og bortdrømmer Hassanierkvinden sine Dage. Smykket paa det bedste, med Hud og Haar indsmurte med vellugtende Salver, Overkroppen indhyllet i et langt, tyndt og gennemsigtigt Stof, den nederste Del af Legemet i en Slags Kjole eller Skørt, Fødderne beklædte med omhyggeligt forarbejdede San- daler, Halsen og Barmen smykket med Kæder og Amuletter, Armene med Ravspænder, sidder hun skjult i Skyggen og fryder sig over sin Skønhed. Hendes lille Haand er beskæftiget med et eller andet Fletværk, et Husredskab eller et Klædningsstykke; haandterer maaske ogsaa kun Tandbørsten, en i begge Ender udtrevlet Rod, der er for- træffeligt egnet til sit Brug. Alt Arbejde, som hører til selve Hus- holdningen, paahviler Slavinden; hele Besværet med den lille Hjords Tilsyn og Pasning den tjenstvillige og overfor sin Gemalinde over- ordenlig svage Ægtefælle. Vel gennemtænkte, ejendommelige Ægte- skab skontr akter, som er almindelige i deres Stamme, og som trods alle Magtsprog og Indgreb af Landets Herskere vedblivende opret- holdes, tildeler hende uhørte Rettigheder. Hun er i Ordets mest