Naturliv

AFRIKAS URSKOVE OG DERES DYREVERDEN. 161 uindskrænkede Betydning Herskerinde, Herskerinde selv over sin Mand, i det mindste saa længe som hun er i Besiddelse af sine personlige Ynder; først naar hun fa1 mer og bliver gammel, maa ogsaa hun gøre sig fortrolig med Forgængeligheden af al jordisk Herlighed; men indtil den Tid gør hun, hvad hun finder for godt, ene og alene hæmmet ved de af hende selv indrømmede Grænser for hendes Fri- hed. Saa længe Trækronerne omkring hendes Hytte ikke skænker den dybeste Skygge, forlader hun ikke sin Bolig, men hilser derfor ogsaa alle og enhver, i Særdeleshed enhver fremmed, som aflægger hende et Besøg, hjærteligt velkommen og udøver, med eller uden sin Mands Medvirkning, en næsten grænseløs Gæstfrihed, Stammens Hæder. Først naar Aftenen sænker sig over Skoven, begynder hendes egenlige Liv. Allerede inden Solen er gaaet ned, bliver der Liv og Bevægelse i det lille Samfund. Den ene Veninde hilser paa den anden; andre Kvinder kommer til; de øvrige hidlokkes af Trommer og Cither, og slanke og smidige Skikkelser stiller sig op til glade Danse. Fine Hænder sænker Drikkeskaalene ned i den buede, med Merisa eller Durraøl fyldte Urne for ogsaa at glæde Mandens Hjærte. Gamle og unge strømmer sammen og fejrer deres Aftenfest med desto større Glæde, naar denne beæres med en fremmeds Nærværelse. Stor er alle Sudaneseres Gæstfrihed, men saa overordenlig som Has- saniernes ingen anden Stammes. Paa Rejsen træffer man endnu nogle Gange paa disse Skov- hyrdørs Samfund, nu og da ogsaa paa andre Sudaneserbyer; omsider efter en næsten maanedlang Sejlads kommer man til det Omraade, man vil naa. Paa begge Flodbredderne hindres det spejdende Blik i at skue dybere ind i Landet. I denne Egn tindes der ingen Men- neskeboliger, hverken Markør eller Byer, ikke engang temporært be- boede Lejrpladser; i disse Skove har Ekkoet ikke baaret Lyden af Øksen endnu videre, eftersom Mennesket her endnu ikke har forsøgt at bruge den. I dem bor, saa godt som uantastede, ene og alene Ørkenens Dyr. Uigennemtrængelige Hække lukker dem ude fra Floden og umuliggør ethvert Forsøg paa derfra at betræde deres Indre. Alle Schatteringer i grønt maler Billederne i disse Skove, der snart forekommer én hjemlige, snart fuldstændig fremmedartede: lys- grønne Mimoser danner selve Grundtonen, sølvglinsende Viftepalmer, mørkegrønne Tamarindekroner, lysgrønne Kristtornbuske træder livligt Brehm: Naturliv 11