Naturliv

166 AFRIKAS URSKOVE OG DERES DYREVERDEN. og dog unddrager den sig enhver grundigere Iagttagelse; man følger beundrende dens Rankers Bøjning uden at kunne komme paa det Rene med, hvorfra de kommer eller hvorhen de gaar; man svælger i Beskuelsen af dens Blomster uden at være i Stand til at naa dem, ofte uden at ane, at de kommer fra den. Det er den, der paatrykker Skoven Urskovens Præg og Stempel. Og ikke blot egne Blomster bærer Slyngplanten, ogsaa med fremmede véd den at smykke sig. Paa dens Ranker hviler med For- kærlighed visse af Skovens Pragtfugle og bliver paa den en Slags levende Blomster, som langt overtræffer dens egne i Skønhed og Til- trækning. Ku og da hænder det, at et blinkende Skin, som en Sol- straale, der kastes tilbage fra en spejlblank Flade, træfler det Øje, der følger Rankerne, og drager Blikket til den Plet, hvorfra det er udgaaet. Dette Skær er da ikke andet end en reflekteret Solstraale, som træffer en Glansstærs atlaskglinsende Dragt, og ved enhver Be- vægelse af den pragtfulde Fugl flyttes og kastes, snart opad, snart nedad. Henrykt over denne Fugls vidunderlige Skønhed vil man gerne nærmere studere den, give Agt paa enhver af dens Livsytringer, dersom ikke Opmærksomheden uophørligt droges til andre Natur- fænomener. Thi ogsaa her fortrænger det ene Billede uafladeligt det andet. Dér, hvor et Øjeblik før Glansstæren har vist sig, optræder umiddelbart derefter en ikke mindre glinsende og skinnende Guldgøg, en Honningsuger, der i Henseende til pragtfulde Fjer konkurrerer med Kolibrierne, et Par henrivende Biædere, en i de livligste Farver prangende Ellekrage, en ikke mindre skøn Paradissnapper, hvis lange, nedhængende mellemste Halefjer klæder den lille Fugl fortræffeligt, en Hjelmfugl, der ved hvert Vingeslag viser sine mørkt purpurrøde Vingefjer, en Tornskade, hvis skinnende røde Bryst endog overtræffer Hjelmfuglens Vinger, en ejendommeligt skabt Næshornsfugl, en Guldvæverfugl, eu Paradisenke, en metalglinsende Træhærpop, en pyntelig Spætte, en bladgrøn Due, en Flok Pape- gøjer af samme Farve, foruden endnu mange andre af Urskovens befjerede Beboere. Urskoven er Fuglenes Yndlingsopholdssted, byder mange Hundreder og Tusinder af Arter et Hjem og fører derfor dem langt tidligere og langt oftere paa éns Vej end alle andre Dyr, som her søger Ly. Fugle bebor og opliver alle Dele af Skoven, alle de forskellige Lag af Træernes Kroner, Jorden saavel som de