Naturliv

AFRIKAS URSKOVE ÖG DERES DYREVERDEN. 167 højeste Toppe, de uigennemtrængelige Buske og Krat saavel som Adansoniens bladløse Grene. Mellem Græs og andre Planter, som væsenligst beklæder Jorden, baner Frankolin-, maaske ogsaa Perle- høns deres slyngede, ved uophørligt Brug nedtrampede Stier; i de lumre Løvhvælvinger under Buske og Krat har smaa Duer, i de mere aabne Dele allehaande Pragtfugle, i Særdeleshed Honningsugere og prægtige Finker, slaaet sig nød; omkring de tætteste, i hverandre aldeles indflettede, som det synes uigennemtrængelige Buske, surrer som afskudte Pile Flokke af Musefugle, der krybende og snigende sig frem véd at benytte sig af og trænge sig ind gennem enhver Aabning; paa de over Buskene og Krattet opstigende Stammer hænger og klatrer, undersøgende hver Revne i Barken, Træhærpoppe, Mejser og Spætter; paa de nederste Grene at det andet Skifte Træ- toppe sidder, ventende paa flyvende Bytte, de nydelige Biædere og Ellekrager, Paradissnappere og Drongofugle; paa de tykkere Grene i det tredje Skifte hopper Hjehnfuglen legende omkring, skrider smaa Hejrer med værdige, afniaalte Skridt frem og tilbage, sover, sammen- krøbne inde ved Stammen, Hornuglen og andre Ugler; i de tætte Træers Løv flokkes Papegøjer og Skægfugle; paa de øverste loppes Grene har Ørne, Falke og Gribbe slaaet sig ned. Hvorhen man end vender Blikket, saa mødes det af en Fugl. Ligesom Fuglene saaledes er allestedsnærværende og udbredte overalt, træffes Øret ogsaa overalt af de mest forskellige Fugle- røster. Det lokker og kalder, piber og hvisler, fløjter og triller, kurrer og galer, skriger og knurrer, synger og slaar alle Vegne, i Højden som i Dybden, ved Middagstid som i Morgen- og Aften- timerne. Hundreder af forskellige Stemmer lyder samtidigt og mellem hverandre, forener sig ofte til en i og for sig storartet Koncert, ofte til et bedøvende Virvar af Lyde, i hvilket man forgæves søger at ud- skille de forskellige Toner og Enkeltheder, hvad man først lærer efter læng’ørø Øvelse. Med Undtagelse cif Drosler, Bulbulør, Løvsarigøre, Nattergale og Drongofugle findes her ingen viikøligø Sangere, 111011 derimod en hel Del gemytlige Sladderhanke og fiemtoi alt en uendelig Mængde skrigende og skraalendø, mere eller mindie højrøstede b ugle. Det Kaos af Stemmer, man hører i Urskoven, kan saaledes i Vellyd ikke i fjerneste Maade sammenlignes med Vaarsaugen i voie Skove, men udmærker sig derimod ved enkelte Røsters Sælsomhed og