Naturliv
Forfatter: A.E. Brehm
År: 1892
Forlag: Trykt Hos J. H. Schultz
Sider: 502
UDK: 5 (04)
Industri-Foreningen
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
AFRIKAS URSKOVE OG DERES DYREVERDEN.
169
synger nu enhver med Stemme begavet Fugl med sit Næb, og en
Strøm af de mest forskelligartede Lyde overdøver for nogle Øjeblikke
alle enkelte Stemmer. Men ikke alene de forskellige Arter af Skovens
befjerede Beboere bidrager i Fællesskab til Koncerten, ogsaa de for-
skellige Køn af samme Art forener sig om at udføre hver sit Sang-
parti. Ligesom de ovennævnte Skægfugle istemmes Sangen samtidig
af Drosler, Skrigefugle, Frankolin- og Perlehøns, og derved forklares
disse kunstige Tonesatser, som gør sig gældende i det almindelige
Virvar af Triller og Lyde. Nogle Fuglearter, særlig af Tornskade-
slægten, musicerer imidlertid paa en anden Maade, idet Hannerne
og Hunnerne af samme Par foredrager hver sin Strofe. Hannen af
den ene Art, som jeg netop lærte nærmere at kende, nemlig den
skarlagenrøde Tornskade, synger en kort Strofe, som minder om
Pirolens Hvislen; en anden Fløjtefugt foredrager tre klokkerene Fløjte-
toner, som træffer Terts, Grundtone og Oktav; umiddelbart derefter
kommer Hunnens Svar, i begge Tilfælde en ubehagelig Skrigen, der
er vanskelig at beskrive, men saa taktfast og sikker, som om Fuglene
havde gaaet i Skole hos en Tonekunstner. Nu og da hænder det, at
Hunnen begynder, og skriger fem, seks Gange, inden den faar Svar;
derpaa falder Hannen atter ind, og begge synger saa afvekslende hver
sit Stykke. Jeg har ved Forsøg overbevist mig om begge Køns Sam-
virken; undertiden har jeg skudt Hannen, undertiden Hunnen, og altid
fundet, at kun det overlevende Køn har ladet sig høre. Desværre
savner man ogsaa i disse, i Begyndelsen fængslende Toner den Rig-
holdighed og Afveksling, ved hele Stemmevrimlen den Vellyd og den
Samklang, som udmærker Fuglesangen i vor Hjemstavns Skove; men
et storartet og kraftigt Tonebillede er det dog, Urskoven byder paa.
naar om Foraaret alle de Hundreder og Tusinder af forskellige Stem-
mer lyder mellem hverandre, Millioner Insekter sværmer omkring de
blomstrende Træer og fremkalder en bedøvende Surren, utallige
Slanger og Firben rasler i det tørre Løv, og snart Ørnens høje, men
fra Højden klangfuldt lydende Skrig, snart Krontranernes og Perle-
hønsenes Trompettoner den ene Gang efter den anden overdøver alle
øvrige Røster; naar straks derpaa i umiddelbar Nærhed af Tilhøreren
en Løvsanger foredrager sin nydelige lille Sang, og en at de tone-
angivende Skrighalse endnu en Gang tager fat for at vække Genlyd
i Tusinder af Struber.