Naturliv

Forfatter: A.E. Brehm

År: 1892

Forlag: Trykt Hos J. H. Schultz

Sider: 502

UDK: 5 (04)

Industri-Foreningen

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 516 Forrige Næste
AFRIKAS URSKOVE OG DERES DYREVERDEN. 169 synger nu enhver med Stemme begavet Fugl med sit Næb, og en Strøm af de mest forskelligartede Lyde overdøver for nogle Øjeblikke alle enkelte Stemmer. Men ikke alene de forskellige Arter af Skovens befjerede Beboere bidrager i Fællesskab til Koncerten, ogsaa de for- skellige Køn af samme Art forener sig om at udføre hver sit Sang- parti. Ligesom de ovennævnte Skægfugle istemmes Sangen samtidig af Drosler, Skrigefugle, Frankolin- og Perlehøns, og derved forklares disse kunstige Tonesatser, som gør sig gældende i det almindelige Virvar af Triller og Lyde. Nogle Fuglearter, særlig af Tornskade- slægten, musicerer imidlertid paa en anden Maade, idet Hannerne og Hunnerne af samme Par foredrager hver sin Strofe. Hannen af den ene Art, som jeg netop lærte nærmere at kende, nemlig den skarlagenrøde Tornskade, synger en kort Strofe, som minder om Pirolens Hvislen; en anden Fløjtefugt foredrager tre klokkerene Fløjte- toner, som træffer Terts, Grundtone og Oktav; umiddelbart derefter kommer Hunnens Svar, i begge Tilfælde en ubehagelig Skrigen, der er vanskelig at beskrive, men saa taktfast og sikker, som om Fuglene havde gaaet i Skole hos en Tonekunstner. Nu og da hænder det, at Hunnen begynder, og skriger fem, seks Gange, inden den faar Svar; derpaa falder Hannen atter ind, og begge synger saa afvekslende hver sit Stykke. Jeg har ved Forsøg overbevist mig om begge Køns Sam- virken; undertiden har jeg skudt Hannen, undertiden Hunnen, og altid fundet, at kun det overlevende Køn har ladet sig høre. Desværre savner man ogsaa i disse, i Begyndelsen fængslende Toner den Rig- holdighed og Afveksling, ved hele Stemmevrimlen den Vellyd og den Samklang, som udmærker Fuglesangen i vor Hjemstavns Skove; men et storartet og kraftigt Tonebillede er det dog, Urskoven byder paa. naar om Foraaret alle de Hundreder og Tusinder af forskellige Stem- mer lyder mellem hverandre, Millioner Insekter sværmer omkring de blomstrende Træer og fremkalder en bedøvende Surren, utallige Slanger og Firben rasler i det tørre Løv, og snart Ørnens høje, men fra Højden klangfuldt lydende Skrig, snart Krontranernes og Perle- hønsenes Trompettoner den ene Gang efter den anden overdøver alle øvrige Røster; naar straks derpaa i umiddelbar Nærhed af Tilhøreren en Løvsanger foredrager sin nydelige lille Sang, og en at de tone- angivende Skrighalse endnu en Gang tager fat for at vække Genlyd i Tusinder af Struber.