Naturliv

17D AFRIKAS URSKOVE OG DERES DYREVERDEN. Bliver man niere fortrolig med og hjemme i Urskoven end man i Begyndelsen har vovet at haabe, saa giver denne Lejlighed til Indblik i Dyrenes og da nærmest Fuglenes Familieliv. Endnu hersker Foraaret og med den Kærligheden i alles Hjærter. De synger og næbbes, bygger paa deres Reder og rager. Selv fra Bredden kan man iagttage adskillige Arter Rugekolonier. I en tilstrækkelig Højde over Havvandets øverste Flodmærke, paa et stejlt Sted ved Flodbredden, har Biædere gravet deres snævre, men dybe Huler, der i den inderste Ende er udvidet som en Bager- ovn. Hele Kolonien er sammentrængt paa en Flade af nogle faa Kvadratalen, skøndt der dog her har slaaet sig ned, i det mindste tredive, i Reglen firsindstyve til Hundrede Par: de cirkelrunde Ind- gange til Hulen, med en Diameter af halvanden til to Tommer, ligger højst i seks Tommers Afstand fra hverandre. Man kan næppe forstaa, hvorledes det er muligt, at det ene Par kan skelne Ind- gangen til sin Hule fra det andet Pars; og dog flyver de letvingede, kvikke Fugle, selv naar de kommer flyvende langt borte fra, den lige Vej ind i deres rette Hule, uden i mindste Maade at betænke sig; deres overordenlig skarpe Blik, som paa Hundrede Skridts Afstand opdager den surrende Flue, bedrager dem aldrig. Den travle Virk- somhed i deres Koloni frembyder et ualmindelig interessant Skuespil. Alle Træer og Buske i de nærmeste Omgivelser er prydede med mindst et Par af de smukke, selskabelige Fugle; paa enhver Kvist, der egner sig til Udkigspost, sidder der et Ægtepar, og enhver af Ægtefællerne nærer den ømmeste Deltagelse for alt, hvad der ved- rører deji anden. Foran Rugehulerne gaar det til paa samme Maade som foran en Bikube: nogle kryber ud, andre ind; nogle kommer, andre flyver bort; mange sværmer uafbrudt foran Indgangen til Ruge- hulerne. Først ved Nattens Frembrud, naar alle ligger i deres Huler, bliver der tyst og stille. Paa andre Steder ved Stranden, hvor højstammede Træer hælder sig ud over Vandet, eller hvor Vandet, naar det er højest, flyder omkring dem, har Væverfugle slaaet sig ned. Ogsaa de ruger altid i Selskab, men bygger frit svævende Reder, der er fæstede ved de yderste Ender af Grenene og yderst kunstigt sammenflettede afGræs- straa og Plantetrævler. Ingen lysten Marekat, ingen anden rov- begærlig Fjende, ikke engang en Slange, kan nærme sig deres Rede