Naturliv

Forfatter: A.E. Brehm

År: 1892

Forlag: Trykt Hos J. H. Schultz

Sider: 502

UDK: 5 (04)

Industri-Foreningen

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 516 Forrige Næste
180 AFRIKAS URSKOVE OG DERES DYREVERDEN. Fisketerner og Maager, Strandsvaler og Biædere, frem og tilbage, og oppe i de højere Luftlag kredser de pragtfulde Havørne. Visse Arter af denne i enhver Henseende righoldige fjerede Flodbefolkning maa afvente den laveste Vandstand for at kunne tænke paa at ruge, eftersom de, saa længe Vandstanden i Floden endnu er høj, ganske savner saadanne Redepladser, som dø ønsker. Til disse hører en ligesaa smukt tegnet som klog og livlig Vadefugl, den allerede af de gamle kendte Krokodilvogter eller Trochilus hos Herodot, om hvilken denne og efter ham Plinius beretter, at den lever i trofast Venskab med Krokodillen. De gamles Beretning er ingen Fabel, som man kunde være tilbøjelig til at tro; jeg har tværtimod fundet den begrundet i faktiske Forhold. Krokodilvogteren, hvis Billede ofte forekommer paa de ægyptiske Monumenter, og i det hieroglyfske Alfabet udtrykker Bogstavet U, levede ogsaa i Ægypten og Nubien, men nu for Tiden er det kun i Sudan, at den hos Kroko- dillen gør den Vogtertjeneste, som tildrog sig de gamle Folkeslags Opmærksomhed. Dog gælder dens Tjeneste ikke blot Krokodillen, men overhovedet alle Dyr, som vil drage Fordel af dens Vagtsomhed. Op- mærksom og nysgerrig, let bevægelig og altid rede til at give Hals, tillige begavet med en vidtlydende Stemme, egner den sig fortræffeligt til Advarer for mindre forsigtige Skabninger. Hverken det sig nær- mende Rovdyr eller et mistænkeligt udseende Menneske undgaar dens Aarvaagenhed; dens Opmærksomhed fæstes endog ved enhver Sejl- eller Robaad, og den undlader aldrig at give sin Uro Udtryk ved høje Skrig. Herved bringer den enhver ualmindelig Tildragelse til alle de Dyrs Kundskab, der deler Opholdssted med den; foranlediger disse til paa deres Side at se efter, om der er nogen Fare paa l'ærde eller ikke, og giver saaledes i mange Tilfælde de af den varskoede Lejlighed til at unddrage sig Faren; heri bestaar dens Vogterbeskæf- tigelse. Dens Venskabsforhold til Krokodillen er vist næppe gensidig; thi at tiltro en Krokodille bedre Følelser, vilde vist være at tænke for godt om den. Ikke fordi dette Krybdyr nærer nogen særlig Vel- vilje imod den, men fordi den nøje kender og fuldstændig rigtigt be- dømmer sin Mand, behandler den Krokodillen, som om den var et uskadeligt Væsen. Fra Ungdommen af fortrolig med Uhyret, Beboer af de Sandbanker, hvorpaa det plejer at hvile, bestandig beskæftiget omkring det, omgaas den med Krokodillen, som om den selv var Hus-