Naturliv

AFRIKAS URSKOVE OG DERES DYREVERDEN. 181 bonden, den- anden Tjeneren. Ganske ugenert løber den op paa det hvilende Uhyres Ryg, sorgløst nærmer den sig det opspærrede Gab for at 86 efter, om ikke en eller anden Igle muligvis skulde have suget sig fast, eller om der ikke skulde sidde en Bid Kød tilbage mellem Tænderne, og uden Betænkning tager den saavel det ene som det andet. Krokodillen finder sig roligt i det, da den sikkert af Er- faring véd, at den ikke kan komme den snu og behændige lille Skælm til Livs. En Gang saa jeg endog en Krokodilvogter sammen med en Skrigeørn æde af en Fisk, som denne sidste havde fanget og baaret op paa en Sandbanke; medens Ørnen, der holdt Byttet fast med Kløerne og stod derpaa, løsnede nogle Stumper med Næbet, holdt Snyltegæsten sig i beskeden Afstand, men saa snart den første hævede Hovedet for at faa Stykket ned i Kroen, skyndte den sig hurtigt frem, greb hastigt et Stykke, der var løsnet af Ørnen, og ilede ligesaa rask, som den var kommen, tilbage til sin tidligere Plads for dér at fortære sit Rov. Ikke mindre forbavsende end en saadan selvbevidst Dristig- hed er ogsaa den Maade, hvorpaa Krokodilvogteren véd at skjule sine Æg for ukaldede Blikke. Længe havde jeg forgæves søgt om denne Fugls Reder; hvornaar det var dens Rugetid, fik jeg at vide ved at sekere den Krokodilvogter, jeg havde skudt; at den kun kunde ruge paa Sandbankerne, derfor behøvede jeg intet Bevis, naar jeg tog dens Levevis i Betragtning. Men forgæves gennemsøgte jeg dens Yndlings- pladser paa det nøjagtigste: en Rede var det mig umuligt at finde. Endelig opdagede jeg et Par, af hvilket den ene Mage sad paa Jorden, medens den anden løb og syslede omkring den. Jeg satte Kikkerten for Øjet og gik lige hen til den siddende Fugl, idet jeg stadig holdt Øje med den; da jeg var kommen nærmere, rejste den sig, skrabede skyndsomst en Bunke Sand hen over en Plet Jord og ilede bort sammen med den anden, ganske vist med det sædvanlige Skrig, men uden Tegn til synderlig Uro. Jeg lod mig imidlertid ikke narre, holdt stadig Øjet fæstet paa Sandpletten og naaede den endelig; men ikke engang nu kunde jeg opdage Reden, og først da jeg tilfældigvis mærkede en lille Ujævnhed i Sandet og begyndte at grave dér, traf jeg paa to sandfarvede Æg. Havde Moderen haft mere Tid, vilde jeg sandsynligvis ikke have fundet Ujævnheden i Sandet. Et om muligt endnu rigere, i ethvert Tilfælde mangfoldigere Dyreliv end ved Floderne hersker der paa den nævnte Tid ved