Naturliv

188 PATTEDYRENES vandringer. fremmede Lande og Egne, i hvilke de maa antage en Levevis, der til en vis Grad er dem fremmed, og hvilken de da ogsaa, ligesom det fremmede Sted, forlader, saa snart dette er eller synes dem muligt. Saadanne Rejser svarer desuden mest til Fiskenes og Fuglenes regel- mæssige Vandringer, og Kundskaben om disse bidrager iøvrigt ogsaa til at forøge vor Viden om de førstnævnte. Udflugter udenfor de tilfældige Opholdssteders Grænser foretages af alle Pattedyr, men ganske vist af forskellige Bevæggrunde. Nogle, i Særdeleshed gamle Handyr, er mere hengivne til at strejfe omkring end Hunnerne og Ungerne af samme Art, forlader derfor ofte uden synlig Anledning et Distrikt for at opsøge et andet; yngre Hanner af Arter, der lever selskabeligt, bliver ligefrem kastede paa Porten af de ældste Overhoveder i Flokken og tvungne til at udvandre; Mødrene med deres Børn gennemstrejfer gerne Steder, hvor de sidste er fødte; de forskellige Køn foretager Vandringer for at finde og forene sig med hinanden. Under saadanne Udflugter opdager Dyret tilfældigvis et Sted, der tiltaler det, et Distrikt, der er rigt paa Føde, en beskyttende Smaaskov, en Hule, der passer til Skjulested, bliver her i længere eller kortere Tid og slaar sig tilsidst for Alvor ned i det ny Kanaan. Erfarne Jægere véd, at der før eller senere sker Indflytning, selv i et aldeles forladt Distrikt, som saaledes under gunstige Omstændigheder befolkes paany; og alle har erfaret, at en Ræve- eller Grævlingehule, som ikke let kan ødelægges, stadig finder ny Beboere, hvor hensynsløst disse end forfølges. Paa samme Maade som med det Vildt, paa hvis Kommen og Gaaen, Optræden og For- svinden Tusinder har deres Opmærksomhed henvendt, forholder det sig ogsaa med andre Pattedyr, der iagttages mindre opmærksomt. Det kan ikke benægtes, at der linder uafbrudte Ind- og Udvandringer Sted. Følgen heraf bliver ogsaa, at der, naar ikke Elementerne hindrer det, eller Mennesket og andre Fjender griber ind, lidt efter lidt skel- en Udvidelse af en bestemt Arts Udbredelsesområde. Lige indtil Slutningen af forrige Aarhundredes første Halvdel delte vore Forfædre deres Boliger med Husrotten, og kendte, om de i det hele taget havde nogen Kendskab til den, kun Vandrerotten af Omtale. Den førstnævnte var en Rotte med mange, men ikke alle sin Slægts Udyder; den beboede Loftet i vore Huse, aad af vort Korn, vort Flæsk, vort I'orraad i Almindelighed, gnavede Døre, Gulve