Naturliv

Forfatter: A.E. Brehm

År: 1892

Forlag: Trykt Hos J. H. Schultz

Sider: 502

UDK: 5 (04)

Industri-Foreningen

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 516 Forrige Næste
Pattedyrenes Vandringer. Vandrelysten i den Betydning, vi giver Ordet, deler ingen andre Skabninger med os, ikke engang Fuglene, som vi misunder den herlige Ævne til paa susende Vinger at kunne ile over Land og Hav. Der er intet Dyr, der gaar paa Vandring sorgløs og fri som den unge Mand, der drager ud i Verden for at lære fremmede Landes Sæder og Skikke at kende; thi endnu mere end vi hænger det fast ved Fødestedet, fastere end Menneskene bindes til Hjemstavnen ved deres Kærlighed og Længsel, bindes det ved Vanen til det Sted, som har set det fødes. Men Nød og Elendighed er kun altfor ofte den Lod, som er beredt det paa den glædeløse, fremmede Jordbund, og saa- ledes møder det paa sine Vandringer næppe andet end Bekymringer og Modgang. Dette gælder saavel om de vandrende Fisk som om Trækfuglene, men i Særdeleshed om de Pattedyr, der fra Tid til anden foretager Vandringer. Der er kun faa af dem, der gør det med samme Regel- mæssighed, men alle gør de det af samme Aarsager som Fiskene og Fuglene. De vandrer for at unddrage sig en allerede indtraadt eller i det mindste truende Mangel af en eller anden Slags, og deres Vandringer maa derfor betragtes snarere som en Flugt fra Ødelæg- gelsen end som en Stræben efter at komme til lykkeligere og mere velsignede Egne. Til Pattedyrenes Vandringer regner jeg hverken de Udflugter, der leder til Udvidelse af deres Udbredelsesområde eller de sæd- vanlige Strejftog, som de foretager for Fødens Skyld, men ene og alene de fælles Farter, der i regelmæssig eller uregelmæssig Række- følge fører disse Pattedyr langt udover Hjemstedets Grænser til