186 AFRIKAS URSKOVE OG DERES DYREVERDEN.
end nogen Sinde før hæver Ørkenkongen sin tordenlignende Stemme,
en anden og tredje Løve besvarer Kongehilsenen; forfærdede farer de
søvndrukne Aber op under høje Skrig, fulde af Angst skynder Anti-
loperne sig bort. Derpaa hæver, umiddelbart ved Siden af vor Baad,
en Flodhest sit klodsede Hoved op over Vandfladen med en brum-
mende Lyd, som om den vilde forsøge at konkurrere med Løvens
Torden. Ogsaa en Leopard vover at lade sig høre; Schakalerne
istemmer den mest afvekslende Sang, vi nogen Sinde har hørt af
dem; de stribede Hyæner tuder, de plettede istemmer deres Latter,
der trænger til Marv og Ben; og uden at bekymre sig om alt det
Røre, som Skovens Herolder og Konger havde fremkaldt, vedblev
Frøerne at lade deres ensformige Skrig høre, Cikaderne deres klin-
gende Stemme.
Det var det »Hosianna i det høje«, som Urskoven sang for os.