Naturliv

190 PATTEDYRENES VANDRINGER. spottede alle vore Bestræbelser for at forjage den, og beholdt sejrrigt den Valplads, som vi hidtil ved Hjælp af Katte og Hunde, Sakse og Fælder, Gift og Skud forgæves havde søgt at gøre den stridig. Næsten paa samme Tid, som den svømmede over Volga, i Aaret 1732, kom den ogsaa ad en anden Vej til Evropa ved at passere ad Søvejen fra Ostindien til England. Nu begyndte dens Verdensvandring. I Øst- preussen optraadte den allerede 1750, i Paris tre Aar senere; Mellem- tyskland erobrede den omkring 1780, men slog sig her, ligesom over- alt andet Steds, i Begyndelsen kun ned i Byerne, og indtog saa, med disse som Udgangspunkter, lidt efter lidt Landsbyerne. De vanskeligt tilgængelige Byer, det vil sige de Byer, der ikke laa ved Vandløb, koloniserede den først i de sidste Aartier af dette Aarhundrede; i min Barndom var den endnu ukendt i min Fødeby, og den nu ogsaa her fortrængte Husrotte i ubestridt Besiddelse af de Lokaliteter, i hvilke den nu udelukkende findes. Til mange enligtliggende Bøndergaarde trængte den endnu senere frem, ikke før i Midten af vort Aar- hundrede ; men endnu stadig fortsætter den sit Sejrsløb. Ikke tilfreds med at have opdaget og erobret Evropa, drog den allerede i Slut- ningen af forrige Aarhundrede ud paa ny Erobringstog. I Havne, hvor den allerede havde slaaet sig ned, svømmede den fra Stranden ud til Fartøjerne, klatrede om Bord ad Ankerkættinger, Tove og ad andre Veje, der særlig passede for den, sneg sig ind i et eller andet mørkt, skjult Gemmested, besejlede om Bord paa Skibene alle Have, lan- dede ved alle Kyster og befolkede fra dem alle Lande og Øer, for saa vidt som disse var tagne i Besiddelse af dens udkaarne Beskytter eller nødtvungne Ernærer, det civiliserede, i faste Boliger levende Menneske. Imod vor Vilje har vi hjulpet den eller i det mindste beredt den en Mulighed for at foretage den mest storartede Udvidelse al Omraade, som det nogen Sinde er lykkedes et Pattedyr, som ikke er Mennesket undergivent, at gennemføre. Et andet Eksempel paa en saadan Omkringflakken frembydør Siselen, en skadelig Gnaver af Hamsterens Størrelse, der hører til Egernets, særlig til Murmeldyrets Underafdeling og er almindelig i hele Østevropa og Vestsiberien. Albertus Magnus iagttog den i Kær- heden af Eegensburg, hvor den nu for Tiden ikke mere forekommer, medens den derimod nylig er indvandret til Schlesien. For fyrretyve eller halvtredsindstyve Aar siden kendte man den ikke hør; men