Naturliv

PATTEDYRENES VANDRINGER. 191 i Slutningen af Fyrrerne eller i Begyndelsen af Halvtredserne viste den sig, uden at man kunde udgrunde, hvorfra den var kommen; og derpaa trængte den langsomt frem længere mod Vest. Ogsaa dens Vandringer lettes af Mennesket, da Dyret, om det end ikke ligefrem er bundet til de dyrkede Marker, dog paa disse finder de mest til- talende Boliger. Ganske det samme gælder om flere Rottearter, der med Jordens Forvandling til Ager udbreder sig videre eller udvider deres Omraade. Paa den anden Side indskrænker Mennesket ogsaa mere og mere ad- skillige Pattedyrs naturlige Opholdssteder ved Rydning, Tørlægning og anden Forandring af visse Egne og volder derved sikkert langt mere end ved en direkte Forfølgelse, at de Dyr, der tidligere havde været bosatte paa disse Steder, udvandrer. Thi ogsaa for Pattedyrene gælder den Grundsætning, at kun Boliger, der passer for dem, tidligere eller senere tages i Besiddelse, trods Menneskets vilkaarlige og gru- somme Indgreb. Fra saadanne Vandringer kan man let adskille Pattedyrenes Strejftog, sigtende til en lejlighedsvis Forbedring af deres Stilling. Disse foretages sandsynligvis, om ikke af alle Arter, saa dog af enkelte Individer af alle Slags Familier, tager længere eller kortere Tid, rettes mod mere eller mindre fjerne Egne, kan derfor let antage Ka- rakteren af virkelige Vandringer, ophører dog efter en Tids Forløb og fører tilsidst det vandrende Pattedyr tilbage til den oprindelige Hjem- stavn. Hensigten eller Haabet om at erhverve bedre Græsnings- eller Jagtmarker, i rette Tid at benytte en Lejlighed, der tilfældig tilbyder sig til at gøre sig Livet behageligere, turde anses for at være den eneste Aarsag. Saadanne Strejftog finder Sted Aar ud og Aar ind, i alle Zoner og paa alle Længde- og Bredegrader, saaledes ogsaa i Egne, der Aar igennem har væsenlig de samme Vilkaar at byde paa. Patte- dyret begynder og ender dem, ene, i Flokke eller i større Skarer, ganske eftersom det ellers er vant til at leve sammen med sine lige, følger derved ofte mere eller mindre regelmæssigt de samme Veje, optræder vel ogsaa paa samme Tid paa bestemte Steder; men altid ledes det af tilfældige Omstændigheder. Naar Frugterne paa det hellige Figentræ og andre Træer, der omgiver Hinduernes Templer, er nærved at modnes, imødeser Bra- manerne, der vogter Templet og Træerne, med salvelsesfuld Opbyg-