Naturliv

192 PATTEDYRENES VANDRINGER. gelse deres firbenede Guders Ankomst. Og heller ikke forgæves; de aabenbarer sig virkelig, disse til Guder ophøjede Væsener, Hulnian og Bunder, to Abearter, for at befri Træerne, der i from Overtro er bievne plantede og passede for dem, fra deres lækre Frugter og for desuden at røve og plyndre i de nærliggende Haver og paa Markerne, saa længe dette lønner sig. Saa forsvinder de igen til deres Dyrkeres Bedrøvelse, men til Glæde for alle andre af Indiens Beboere, hvis Ejendom de hensynsløst har beskadiget, efter her som dér at have høstet paa deres Vis. Naar i Afrikas Indre den Sædart, som dér ud- gør Befolkningens Brødføde, Durra- eller Kafferhirsen, er modnet, stiger, under Ledelse af en i alle Livsforhold erfaren, prøvet, værdig og opfindsom Bavian, ned fra Bjærgene den Flok, som han behersker med en Anførers og en Stamfaders berettiget Stolthed, for at under- søge, om hans menneskelige Fætter ogsaa det Aar har haft den Ven- lighed at saa den kærkomne Plante. Muligvis kommer der ogsaa samtidig, under ikke mindre udmærket Ledelse, en Skare Marekatte til Skovbrynet, for ikke at forsømme det rette Tidspunkt for en ind- bringende og saa vidt muligt uforstyrret Brandskatning af Markerne. Haar paa den sydamerikanske Landbrugers Plantage den gyldne Orange gløder i det mørke Løv, indfinder ofte Snohaleaberne sig langvejs fra for at dele Frugterne med Ejerne. Ogsaa andre Frugtædere lokkes af Haabet om lettere at erhverve deres daglige Ophold til Steder, Egne og Marker, som de ellers undgaar; Insektrøvere følger fra Tid til anden de hist og her hyppigt optrædende Insekter, og de større Rov- dyr de planteædende Arter af deres Klasse, i Særdeleshed Menneskets Hjorder. Med Nomaden paa Afrikas Stepper drager Løven fra det ene Sted til det andet; i Hælene paa Napoleons slagne, mod Hjemmet flygtende Hære hængte de russiske Ulve og fulgte de ulykkelige Flygtninge lige ind i Mellemtyskland. Fiskeoddere foretager Rejser til Lands for at flytte fra et .Floddistrikt til et andet; Losser ogUlve gennemstrejfer undertiden ved Vintertid umaadelige Strækninger. Ved saadanne Strejftog indtræder der en Forandring eller Flytning af Op- holdssted; men der finder dog ikke nogen Vandring Sted i Ordets egenlige Betydning. Det er ogsaa kun undtagelsesvis Nøden, som kan formodes at være den tvingende Grund til alle virkelige Van- dringer, men snarere et Krav, der i Øjeblikket melder sig og for- aarsager disse Udflugter.