Naturliv

12 LAPLANDS FUGLEBJÆRGE. ikke blot i Fred, men søger at hjælpe hende saa meget, de kan, ved saa vidt muligt at holde alle Fjender og Fredsforstyrrere borte fra Øen. Enhver kender sin Eddergaas, om ikke personlig, saa dog i det mindste for saa vidt, at han véd, hvornaar omtrent den eller den er færdig med sin Rugning og agter med sin Ungdomsskare at begive sig paa Vej til det sikre Hav. Denne Vej bliver dog ofte ulykke- bringende for mangen en uforsigtig ung Eddergaas. Ikke blot de Falke, som ruger paa Øerne eller besøger disse, men ogsaa og i endnu højere Grad Ravne, Rov- og store Havmaager lurer paa, at Ællingerne kryber ud af Ægget, følger efter dem og bortfører dem undervejs. Dette søger imidlertid Øens Ejer at forebygge paa en Maade, som ligeledes er betegnende for de før saa vilde og sky, men i Rugetiden ligefrem til Husdyr forvandlede Eddergæs. Henimod Rugetidens Slutning begiver han sig hver Morgen til Holmen for at hjælpe Mødrene og for at bjærge den anden Dunhøst. Paa Ryggen bærer han en stor Kurv og paa den ene Arm en mindre Haandkurv; saaled.es gaar han fra Rede til Rede, løfter Edclergaasen op og ser efter, om Ungerne er krøbne ud af Ægget og er bievne tilstrækkelig tørre. Er dette Tilfældet, stopper han hele • det kravlende Selskab i Haandkurven, berøver med et raskt Greb Reden dens Dunbeklædning, kaster denne i den større Kurv og gaar videre. Tillidsfuldt vralter Edderfuglemoderen efter ham eller snarere efter sine pibende Unger. Paa samme Maade tømmes en anden, en tredje Rede o. s. v., saa- længe Kurven blot kan rumme Ungerne, og den ene Moder efter den anden slutter sig til Toget, undervejs sladrende og udvekslende Me- ninger med sine Ulykkessøstre. Naar han er kommen ned til Stranden, vender Manden op og ned paa Kurven og ryster gaaske simpelt hele vEllingeskaren ud i Vandet. Straks strømmer alle Eddergæssene ud efter deres pibende Unger, lokkende, skrigende, udviklende hele deres Moderømhed, svømmer de ind i Bunken, og enhver søger for sin Reg- ning at samle saa mange som muligt. Med øjensynlig Stolthed svømmer én af Sted med en lang Række efter sig; men saa farer en anden, som har haft mindre Held med sig, ind i Skaren, der glider efter Eddergaasen som et Slæb, og søger at rane saa mange Unger som muligt, og saa kommer en tredje for ligeledes at lokke nogle til sig. Paa denne Maade svømmer alle Mødrene, snadrende og skrigende, kaldende og lokkende om hverandre, indtil omsider hver har faaet sin