Naturliv

PATTEDYRENES VANDRINGER. 205 Flagermus foretager lignende Flytninger, derom kan der ikke herske nogen Tvivl. Ved de hidtil anførte Eksempler, som er tagne paa maa og faa af det foreliggende rige Materiale, har jeg givet Beviser for de blandt Pattedyrene indtræffende Vandringer, hvilke vi, da de fore- kommer regelmæssigt, vilde kunne kalde vilkaarlige; men dermed har jeg ingenlunde løst min Opgave. Sult og Tørst, Fattigdom, og et vist Distrikts tilfældige Ugæstfrihed rammer undertiden visse Pattedyr saa haardt, at de ligesom i Fortvivlelse beslutter sig til at søge Red- ning i en Vandring, der minder om en Flugt. Rigdom paa Føde og gunstigt Vejr befordrer alle Dyrs Formering, men særlig de forskellige planteædende Dyrs i en saa overordenlig Grad, at Beboelsesomraadet endog under gunstige Forhold maa udvides; men følger der efter et og flere gode Aar, eller alt efter Omstændighederne selv blot nogle gunstige Maaneder, et pludseligt Omslag, saa stiger Nøden snart over alle Grænser og berøver de paagældende Dyr ikke blot Muligheden for at ernære sig, men ogsaa alt Haab, i det mindste al Ro og Be- sindelse. Under saadanne Omstændigheder forlader i Mellemevropa Mark- musene, i Siberien Rødmusene deres Hjem og drager, samlede i store Masser, bort til andre Egne, afskrækkes ikke af nogensomhelst Hin- dringer, frygter ligesaa lidt Vandet som de ugæstfri Bjærge eller den uhyggelige Skov, kæmper med Hunger og Elendighed og hjemfalder redningsløst til Sygdomme og pestagtige Epidemier, der hærger blandt, dem og formindsker deres Skarer fra Millioner til nogle faa Hundreder. Under saadanne Omstændigheder samles i Siberien Egern, der under almindelige Forhold højst foretager kortere Udflugter, til talrige Skarer, iler i Flokke fra Træ til Træ, i store Hobe fra Skov til Skov, svømmer over Aaer og Elve, trænger ind i Byer og Landsbyer, medens Tusinder af dem mister Livet og lader sig hverken opholde eller af- skrække ved øjensynlig Dødsfare eller formaa til at afvige fra deres Veje. Deres Fodsaaler er afslidte og fulde af Revner, Kloerne ligesaa. Haarene i deres ellers saa blanke Pels stride og filtrede; tæt i Hælene paa dem følger i Skoven Losser og Zobler, paa den aabne Mark Jerver, Ræve og Ulve, Ørne, Falke, (Igler og Ravne; pestagtige Epidemier kræver dog langt flere Ofre i deres Rækker end Rovdyrenes Tænder og Kløer, end Menneskenes Skud og Knipler, og dog vandrer