Naturliv

206 PATTEDYRENES VANDRINGER. de videre, øjensynligt uden Haab om nogen Sinde at kunne vende tilbage. I Følge mundtlig Meddelelse fra en mig bekendt siberisk Jæger optraadtø der i August 1869 en saadan Egernhær midt inde i den i Ural liggende By Tagilsk. Det var kun en Fløj af den- van- drende Hovedhær, hvis Centrum drog gennem Skoven i en Afstand af omtrent en Mil længere Nord paa. Dyrene fulgte et og et efter hverandre eller i større eller mindre Flokke, men uafbrudt, drog i ligesaa tætte Skarer igennem Byen som gennem den tilgrænsende Skov, tog Vejen over Gader, Gærder og Tage, fyldte alle Gaarde, trængte ind i Husene gennem Vinduer og Døre, vakte et overordenligt Røre blandt Beboerne og et endnu større blandt Hundene, der dræbte i Tusinder og lagde en hidtil uanet, fuldstændig tøjlesløs Mordlyst for Dagen; men Dyrene syntes ikke at bryde sig det ringeste om de utallige Ofre, som faldt blandt dem, og lod sig ikke ved nogetsomhelst Middel bringe ud af deres Bane. Tre Dage varede Gennemvandringen fra tidlig Morgen til sent om Aftenen, og først efter Nattens Frem- brud indtraadte der hver Gang en Afbrydelse i Strømmen. Alle van- drede ganske i samme Retning fra Nord til Syd, og de, som kom bag- efter, drog ad de samme Veje som de, der var gaaede forud. Den brusende Tjchussoweia dannede ingen Hindring, thi alle, som kom ned til Bredden af den rivende Bjærgstrøin, styrtede sig uden Betænkning i de hvirvlende og skummende Bølger og svømmede, med Halen lagt op hen ad Hyggen, saa hurtigt som muligt over til den modsatte Bred. Min Hjemmelsmand, der fulgte Toget med stedse stigende Opmærk- somhed og Deltagelse, begav sig i en Baad midt ud blandt de i Floden vrimlende Skarer. De utrættelige Svømmere, til hvilke han strakte en Aare ud, benyttede sig af denne til at klatre op i Baaden, blev her roligt siddende, øjensynligt meget udmattede, klatrede der- paa, da Baaden lagde til ved et større Fartøj, op paa dette og blev her en god Stund, lige ubekymrede og tillidsfulde; men forlod Fartøjet, saa snart det var kommet nær ved Bredden, hoppede op paa denne og fortsatte deres Vej saa roligt, som om den aldrig havde været afbrudt. Det maa være de samme Aarsager, der tvinger Lemmingerne til deres gennem Aarhundreder iagttagne Vandringer. I tiere Aar efter hverandre skænker Bjærgene i Skandinavien, det nordlige Ruslands og Siberiens Tundraer dem et Opholdssted og tilstrækkelig Føde, tbi