Naturliv

PATTEDYRENES VANDRINGER. 211 ofte i flere Aar i Rad saaledes, som jeg har set dem, og først efter lange Tiders Forløb genfinder man dér de smaa livlige Gnavere. Hvad Hungeren forvolder i Norden, foraarsager i det rige Syden den plagende Tørst. Naar under den sydafrikanske Sols brændende Hede de Vandansamlinger, i hvilke Tigerheste, Antiloper, Bøfler, Strudse og andre til Jorden bundne Steppedyr hidtil har kunnet slukke deres Tørst, mere og niere tørror ud, samles alle de Dyr, som hidtil paa Steppen har fundet de nødvendige Livsbetingelser, omkring dem, der ikke er aldeles udtørrede, og der opstaar nu et broget Liv omkring de Smaasøer, som endnu er fyldte med Vand. Men naar ogsaa dette fordamper, ser de Dyr, som er strømmede sammen omkring dem, sig nødsagede til at udvandre, og det kan da ske, at de, lige- som de før omtalte Gnavere, gribes af Forfærdelse, samles i større Skarer paa samme Maade som Steppeantiloperne og de vilde Heste paa de centralasiatiske Stepper og tilbagelægger Hundreder af Mile for at slippe bort fra Vinterens Nød og Elendighed. De første, som vender det nu saa ugæstfri Land Ryggen, er ogsaa her de vilde Heste. Fri og sorgløse gennemstrejfede lige indtil Nødens Indtræden de prægtigt tegnede, kraftige og hurtige, vilde og selvbevidste Steppens Børn, Zebraen, Kvaggaen og Dauwen deres vidtstrakte Omraade, idet enhver Hjord valgte sine egne Veje under Ledelse af en gammel, erfaren og stridsvant Hingst. Nu begynder Bekymringen og Frygten for Vinteren. Det ene Vandløb forsvinder efter det andet, og stedse talrigere bliver de Skarer, som samles omkring dem, der endnu ikke er helt udtørrede. Den fælles Nød faar endog de kamplystne Hingste til at glemme Kamp og Strid. I Stedet for de lidet talrige Tabuner danner der sig Hjorde paa flere Hundrede Dyr, der derefter optræder i Fællesskab og tilsidst ogsaa i Fællesskab forlader den af Vinteren truede Egn, allerede forinden Mangel paa Næring har svækket Kræfterne og brudt deres Halsstarrighed og Stiv- sind. Med Begejstring skildrer de rejsende det storartede Skuespil, saadanne Hjorde af vandrende Tigerheste frembyder. Langt borte i det fjærne udbreder sig for Betragterens Øje det sandede Land- skab, hvis i rødt skinnende Grundtone kun hist og her afbrydes af mørke Pletter af Græs, som er blevet forbrændt af Solen og kun sparsomt beskyttes af en eller anden lille Lund, at fjerbladede Mimoser, og først langt borte ved Synskredsen begrænses af de skarpe Linier 14*