Naturliv

LAPLANDS FUGLEBJÆRGE. 15 derpaa. Nogle Maager beslutter sig nu til med egne Øjne at overtyde sig om Aarsagen til Forstyrrelsen. I et Antal af fem til seks flyver de hen imod Baaden, holder sig stille svævende i Luften ligesom Falkene, slaar maaske endog dristigt ned paa Fredsforstyrrerne og vender hurtigere, end de er komne, tilbage til Holmen. Det er, som om man mistroede dem, thi nu stiger tre, fire, ti Gange saa mange i Vejret for at bære sig ad paa samme Maade som de første Spejdere. Snart lejrer der sig en hel Sky af Fugle over Baaden. Skyen tætnes stedse mere og mere og bliver mere og mere truende, eftersom Fuglene ikke alene med stedse stigende Dristighed farer mod de om Bord værende, men ogsaa efterlader sig Mærker, som just ikke er Ansigt og Klæder til Pryd. I Nærheden af Rugepladserne stiger Rejsningen til et fuldstændig kaotisk Virvar, de enkeltes Skrig til en tusindfold gentaget, bedøvende Larm. Endnu inden Baaden er landet, er de Edderfuglehanner, der har været paa Besøg hos deres Mage, vraltede ned til Stranden og svømmer nu til Havs under advarende »ahua, ahua!« Efter dem følger Topskarver eller Kormoraner og Skalleslugere, hvorimod Strandskaderne, Brokfuglene, Tejsterne, Edderfuglene, Maa- gerne og Ternerne, saavelsom de muligt tilstedeværende Skærpibere, ikke kan beslutte sig til at forlade Øen. Vadefuglene jager, som drevne af en ond Aand, i talløse Skarer frem og tilbage paa Stranden; Tejsterne, som med Larm er klatrede op paa Klippeblokken, trykker sig plat ned imod Jorden og ligger og stirrer forbavsede paa den fremmede, og Edderfuglene bereder sig til i det rette Øjeblik at gøre sig usynlige paa deres Vis. Baaden lander. Man betræder Holmen. Tusinder og atter Tu- sinder af Stemmer lyder paa én Gang; den af flyvende Fugle be- staaende Sky tætnes til Uigennemsigtighed; Hundreder af rugende Maager stiger skrigende i Vejret for at forene sig med de flyvende; Strandskaderne stemmer i med i Koret, og Virvarret af de sværmende, larmende og skrigende Fugle bliver saa bedøvende, at man tror sig hensat midt i Heksevrimlen paa Blocksbjærg. „Snart i det fjærne hører Du Stemmer, Snart i din Nærhed Du Røster fornemmer! Ja, langs Bjærget strømmer en Klang, Strømmer en rasende Tryllesang!“