Naturliv
Forfatter: A.E. Brehm
År: 1892
Forlag: Trykt Hos J. H. Schultz
Sider: 502
UDK: 5 (04)
Industri-Foreningen
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
FUGLENES FAMILIELIV,
235
Familieliv eller selv sørge for deres Afkom, er dette kun tom Snak
og ingenlunde nogen Forklaring, da jo ogsaa Kofuglene plejer at over-
give deres Æg i andres Hænder, og selv om man opstiller den For-
modning, at Naturen ved Mangegifte har villet sørge for et talrigere
Afkom hos nogle Hønsearter, der er udsatte for betydeligere Forføl-
gelser, saa indser man ikke, hvorfor det samme Maal ikke ogsaa lige
saa godt kunde være naaet ved andre Hønsefugle, der lever i Engifte
og dog ikke staar tilbage for de første i Frugtbarhed.
Naar jeg benytter Udtrykket Mangegifte blandt Fuglene, véd jeg-
meget vel, at man derved sædvanlig forstaar, at en Han stadig lever
sammen med flere Hunner; et saadantForhold er mig imidlertid ube-
kendt og er, saa vidt jeg véd, heller ikke i noget Tilfælde blevet bevist
ved utvivlsomt rigtige Iagttagelser. Thi Driften er gensidig og ikke
mindre udviklet hos Hunnerne end hos Hannerne. Gøgehunnen slutter
sig den ene Dag til en, den anden til en anden Han og parrer sig
uden Forskel med hvilkensomhelst Han; og der kan aldeles ikke være
Tale om noget ordnet Samliv hos alle disse. Hannerne bryder sig
kun en kort Tid om Hunnerne, og disse tænker lige saa lidt paa Han-
nerne; hvert Køn gaar sine egne Veje, skiller sig vel ogsaa, undtagen
i Parringstiden, fra det andet og tager ikke den mindste Notits af dets
Skæbne. Et umætteligt Begær og som Følge deraf en til det yderste
stegen Skinsyge hos Hannerne, herskesyge Fordringer og ydmyg Under-
kastelse, den vildeste Kurtisering og den beredvilligste Imødekommenhed,
og derpaa den fuldstændigste Ligegyldighed for hinanden er hos disse
Fugle de betegnende Karaktertræk i Omgangen mellem Kønnene.
Derved forklares ogsaa, at der blandt dem, langt oftere end blandt
andre Fugle, indgaas ulige Forbindelser og opstaar Bastarder, som
fører en jammerlig Tilværelse og enten henvisner uden Afkom eller
ved Parring med en eller anden af sin Stamart virkelig frembringer
Ætlinger, der saaledes gaar tilbage til den oprindelige Art. Saadanne
ulige Forbindelser kan ganske vist ogsaa indgaas af andre, det vil sige
af dem, der lever sammen med kun én Hun, men ganske vist kun i
det Tilfælde, at en fuldstændig Mangel paa Hanner af samme Art
driver den dertil, hvorimod hos de førstnævnte Tilfældet, den fristende
Lejlighed ofte synes at være ligesaa bestemmende som en saadan
Forlegenhed.