Naturliv

FUGLENES FAMILIELIV, 235 Familieliv eller selv sørge for deres Afkom, er dette kun tom Snak og ingenlunde nogen Forklaring, da jo ogsaa Kofuglene plejer at over- give deres Æg i andres Hænder, og selv om man opstiller den For- modning, at Naturen ved Mangegifte har villet sørge for et talrigere Afkom hos nogle Hønsearter, der er udsatte for betydeligere Forføl- gelser, saa indser man ikke, hvorfor det samme Maal ikke ogsaa lige saa godt kunde være naaet ved andre Hønsefugle, der lever i Engifte og dog ikke staar tilbage for de første i Frugtbarhed. Naar jeg benytter Udtrykket Mangegifte blandt Fuglene, véd jeg- meget vel, at man derved sædvanlig forstaar, at en Han stadig lever sammen med flere Hunner; et saadantForhold er mig imidlertid ube- kendt og er, saa vidt jeg véd, heller ikke i noget Tilfælde blevet bevist ved utvivlsomt rigtige Iagttagelser. Thi Driften er gensidig og ikke mindre udviklet hos Hunnerne end hos Hannerne. Gøgehunnen slutter sig den ene Dag til en, den anden til en anden Han og parrer sig uden Forskel med hvilkensomhelst Han; og der kan aldeles ikke være Tale om noget ordnet Samliv hos alle disse. Hannerne bryder sig kun en kort Tid om Hunnerne, og disse tænker lige saa lidt paa Han- nerne; hvert Køn gaar sine egne Veje, skiller sig vel ogsaa, undtagen i Parringstiden, fra det andet og tager ikke den mindste Notits af dets Skæbne. Et umætteligt Begær og som Følge deraf en til det yderste stegen Skinsyge hos Hannerne, herskesyge Fordringer og ydmyg Under- kastelse, den vildeste Kurtisering og den beredvilligste Imødekommenhed, og derpaa den fuldstændigste Ligegyldighed for hinanden er hos disse Fugle de betegnende Karaktertræk i Omgangen mellem Kønnene. Derved forklares ogsaa, at der blandt dem, langt oftere end blandt andre Fugle, indgaas ulige Forbindelser og opstaar Bastarder, som fører en jammerlig Tilværelse og enten henvisner uden Afkom eller ved Parring med en eller anden af sin Stamart virkelig frembringer Ætlinger, der saaledes gaar tilbage til den oprindelige Art. Saadanne ulige Forbindelser kan ganske vist ogsaa indgaas af andre, det vil sige af dem, der lever sammen med kun én Hun, men ganske vist kun i det Tilfælde, at en fuldstændig Mangel paa Hanner af samme Art driver den dertil, hvorimod hos de førstnævnte Tilfældet, den fristende Lejlighed ofte synes at være ligesaa bestemmende som en saadan Forlegenhed.