Naturliv

Karakterbilleder af Abernes Liv. Schejk Kemal el Din Demiri, en lærd Araber, som døde i Da- maskus omkring Aaret 1405 efter vor Tidsregning, fortæller i den af ham forfattede Bog »Heiat el Heiwan« eller »Dyrenes Liv«, støttende sig til en Udtalelse af Profeten, følgende mærkelige Historie: »Længe inden Mohammed, den Albarmhjærtiges Profet og Sende- bud, havde tændt Troens Lys, længe før Issa eller Jesus af Nazareth levede og lærte, beboedes Staden Aila ved det røde Hav af en talrig Befolkning af jødisk Trosbekendelse. Men denne bestod af Syndere og uretfærdige for Herrens Øjne, thi de vanhelligede uophørligt den Algodes Helligdag, Sabbaten. Forgæves advarede fromme og vise Mænd den ugudelige Stads syndige Beboere; disse vedblev som før at forbryde sig mod den Højestes Bud. Da forlod de, der havde advaret Befolkningen, dette Syndens Hjem, rystede Støvet af deres Fødder og besluttede at tjene Ellohim. paa et andet Sted. Men Hjemve og Ønsket o in at se deres Slægt drev dem efter tre Dages Forløb tilbage til Aila. Her frembød der sig for dem et højst vidunderligt Syn. Stadens Porte var lukkede, men Murtinderne var ladt ubesatte, saa at intet hindrede dem i at overstige disse. Men ogsaa Gader og Torve i den ulykkelige Stad var tomme paa Mennesker. Dér, hvor der før bølgede det mest brogede Liv, hvor Købere og Sælgere, Præster og Embedsmænd, Haandværkere og Fiskere havde bevæget sig mellem hverandre i den mangfoldigste Vrimmel, sad og hoppede, sprang og klatrede kæmpestore Bavianer; fra Balkoner, Vinduer og Tage, hvor der tidligere havde siddet mørkøjede Kvinder, kiggede kæmpe- mæssige Bavianhunner ned paa Gaden. Og alle disse Kæmpeaber bar Præget af Sorg og Bestyrtelse, de saa mørkt paa de hjomvandrende