Naturliv

240 KARAKTERBILLEDER AF ABERNES LIV. Pilgrimme, sneg sig ængstelige og bedende hen til dem og udstødte stønnende Klager. Forbavsede og undrende betragtede de fromme Pilgrimme det uhyggelige Under, indtil en af dem kom paa den trøstesløse Tanke, at disse Bavianer muligvis kunde være deres tid- ligere, nu til Dyr forvandlede Slægtninge. For at overbevise sig derom, gik den vise Mand straks hen til sit Hjem. I Døren sad der ligeledes en Bavian; men denne sænkede, saa snart han saa den rettroende, med Blusel og Smerte sine Øjne mod Jorden. ,Sig mig ved Allah, den barmhjærtige, o Bavian6, tilraabte den vise Aben, ,er Du min Svigersøn IbrahimSørgmodigt svarede Aben: ,Ewa, Ewa‘ — ja, det er mig. Da svandt enhver Tvivl hos den fromme Mand, og han ind- saa med tungt Hjærte, at Gud havde hjemsøgt de uforbederlige Sabbats- brydere med en tung Straffedom, at han fra Mennesker havde for- vandlet dem til Aber. Schejk Kemal el Din Demiri vover ganske vist ikke at tvivle paa dette Underværk, men han kan dog som tænkende Mand ikke undlade at udtale den Mening, at der dog turde have været Bavianer til før Jøder. For vort Vedkommende slutter vi os, hvor smukt udtænkt og fortalt denne Historie end er, saa meget hellere til denne Opfattelse, som disse Aber, med hvilke de fromme Mænd i Aila skulde have haft at gøre, er gamle bekendte af os. I Arabien bor nemlig ene og alene Hamadryas- eller Kappebavianerne; men dem linder vi allerede for- træffeligt aftegnede paa meget gamle ægyptiske Mindesmærker, og det er netop deres Haarbeklædning, der forekom de gamle Ægyptere saa mærkværdig, at de valgte den til Forbillede og gav deres Sfinkser den, ligesom den endnu den Dag i Dag tjener de mørke Skønheder i det østlige Sudan til Mønster for deres Haarbeklædning. Kappebavianen spiller nemlig en vigtig Rolle i den gamle ægyptiske Gudelære, hvad vi har erfaret blandt andet af Hieroglyffortolkeren Horap ollons Værk. I Følge dette holdt man denne Abe i Templer og balsamerede den efter dens Død. Den blev betragtet som Skrivekunstens Opfinder, og derfor ikke blot som et Væsen, indviet til Videnskabens Fader, Thot eller Merkur, men ogsaa som nær Slægtning af de ægyptiske Præster, blev ogsaa hver Gang ved sit højtidelige Indtog i Helligdommen under- kastet Prøve derved, at Ypperstepræsten lagde en Skrivetavle og en Pen i dens Haand og opfordrede den til at skrive, for at man kunde