Naturliv

248 KARAKTERBILLEDER AF ABERNES LIV. Det er vanskeligt, om ikke umuligt, i al Almindelighed at fælde en Dom om Abernes Begavelse og Anlæg, eftersom disse Anlæg er ligesaa forskellige og vekslende som Aberne selv. Nogle at dem er ganske vist fælles for alle, men de aldeles overvejende Ejendommelig- heder i deres Væsen afviger betydeligt fra hverandre. Et Anlæg, som næppe er til at mærke hos én, viser sig tydeligt fremtrædende hos en anden. Men ganske vist kan man ved sammenlignende at betragte de forskellige Familier og Arter iagttage en ligefrem overraskende Stigen i Begavelse og Anlæg. Det er ganske lærerigt at gaa saa- ledes frem. Som de mindst udviklede af dem alle maa vi betragte de saa- kaldte Klo- eller Egernaber, hvilke nydelige Smaadyr hører hjemme i Syd- og Centralamerika. De har ganske vist den samme Tandbygning som den gamle Verdens Aber, men har kun paa den store Taa flade, paa alle de øvrige Tæer og paa Fingrene smalle, lange Negle, hvorfor deres Hænder og Fødder saaledes snarere kan betragtes som Klør end som Hænder. Til disse ydre Kendetegn svarer deres indre Væsen og Egenskaber. Hos dem er den rigtige Abenatur saa at sige endnu ikke kommen til sin fulde Ret. Ligesom i Legemsform og Farve saaledes minder de ogsaa i deres Holdning, deres Optræden og hele deres Væsen, ja endog ved deres Stemme om Gnaverne. De sidder sjældent opret som andre Aber, allerhøjst som Egernet, men staar i Reglen paa alle fire og holder Kroppen i en horisontal Stilling, klatrer ikke- heller som deres Stammefrænder frit og let og gribende med Hænder og Fødder omkring Grenene, men glider paa samme Maade som Gna- verne og ved Hjælp af Kløerne ned ad Stammen, om end paa ingen Maade langsomt eller ubehændigt. Ganske ulig andre højerestaaende Aber er endvidere deres Stemme, en høj Piben, der snart minder om Fuglenes Kvidren, snart om Rotternes Piben, men maaske mest om Marsvinets Stemmelyd. I Bevægelser optræder de afgjort som Gna- vere. De røber den samme Uro og Rastløshed, den samme Nysgerrig- hed og Skyhed, den samme Bevægelighed som Egernet. Kun i et Øjeblik bibeholder det lille Hoved den samme Stilling og Holdning, og de mørke Øjne rettes snart paa en, snart paa en anden Genstand, men altid kun i forbigaaende og aabenbart med kun ringe For- stand, endskøndt de synes at titte ganske klogt ud i Verden. Alle deres Handlinger vidner om ringe Overlæg. Ligesom viljeløse følger