Naturliv

KARAKTERBILLEDER AF ABERNES LIV. 249 de Øjeblikkets Indskydelse, glemmer straks, hvad der et Øjeblik før sysselsatte dem, saa snart en ny Genstand vækker deres Opmærksom- hed og viser sig derfor i lige høj Grad som Vendekaaber, enten det saa gælder om at ytre deres Tilfredshed eller deres Mishag. Det ene Øjeblik i det bedste Humør af Verden og, som det synes, yderst til- fredse med deres Skæbne, eller maaske glade og lykkelige over et af Vennehaand erholdt Kærtegn, viser de et Sekund efter Tænder ad deres Vogtere, lægger en Ængstelse for Dagen, som om det gjaldt deres Liv, og prøver paa at bide. Ligesaa pirrelige og let bevægelige som Aber og Gnavere, savner de dog den Selvstændighed. i Opfattelse og Handleniaade, som karakteriserer alle de højerestaaende Aber; thi den ene handler nøjagtigt som den anden, ligesom uden Selvbevidst- hed. De er i Besiddelse af alle de Egenskaber, som er betegnende for en Kryster: den ynkelige Stemme, deres Mangel paa Ævne til at finde sig i det uundgaaelige, den sygelige Vane, de har, at se med Mistro paa ethvert andet Væsens Handlinger, deres Praleri, uagtet de er yderst tilbøjelige til at gaa af Vejen for enhver indbildt eller virkelig Fare, deres Mangel paa Ævne saavel til at ville som til at handle. Paa et væsenligt højere Trin staar de i Amerika levende, saa- kaldte brednæsede eller den nye Verdens Aber, skøndt Abenaturen heller ikke hos dem endnu er kommen til sin fulde Ret. Deres Tand- bygning tæller i hver Kæbe en Kindtand mere end Tandbygningen hos den gamle Verdens Aber, altsaa ikke 32 men 36 Tænder; alle deres Fingre og Tæer er forsynede med flade Negle; Kroppen synes saa meget tyndere, som Lemmerne i Reglen er uformeligt lange, og hos mange tjener Halen som et kraftigt Griberedskab. Betegnende for dem er Ensidigheden i deres Udvikling. Idet de ligesom Kloaberne udelukkende lever i Træerne, bliver de ubehændige, ja ligefrem klod- sede, saa snart de forlader Trækronerne. Naar de gaar paa Jorden, er de yderst ubehjælpsomme, usikre og vaklende, særligt er dette Til- fældet med de Arter, der er forsynede med Snohale; men heller ikke i Henseende til at klatre kan de i fjerneste Maade maale sig med den gamle Verdens Aber. Thi en Forøgelse af Bevægelsesredskaberne har ingenlunde altid en Forøgelse og endnu mindre en Mangfoldig- gørelse af Bevægelserne til Følge, men fremkalder tværtimod ofte En- sidighed. Dette er Tilfældet hos vore Aber. Deres Snohale tjener dem ikke til en femte, men til en første Haand: med den hænger de