Naturliv

276 KARAVANER OG ØRKENREJSER. Den fremmede, som nu tror, at alle Forberedelser til Ørkenrejsen var afsluttede med denne Underhandling, vil gøre sig skyldig i en fuldstændig Miskendelse af Folkenes Skikke og Vaner. De lejede Drivere og Dyr indfandt sig ikke, som lovet, næste Morgen, men først langt hen paa Eftermiddagen; og ikke den næste Morgen, men aller- tidligst ved Tiden for Eftermiddagsbønnen den følgende Dag kunde der være Tale om Opbrud. »Bukra inschallah — i Morgen, om Gud vil«, er Folkenes Løsen, og herimod hjælper ingen menneskelig Magt; og ganske, vist er der endnu meget at gøre, meget at ordne, meget at sætte i Stand, inden Rejsen kan tiltrædes. Omkring Teltet udvikler der sig nu et broget Liv. Mellem Kasser og Baller bevæger Ørkenens tørre og magre Sønner sig mellem hverandre under en utrolig Skrigen og Larmen, uden at udrette synderligt. De forskellige Pakker og Kofferter, der er stablede op til en Slags Vold, rykkes ned fra deres Pladser, løftes, vejes, undersøges saavel med Hensyn til Vægten som Omfanget, sammenlignes med hverandre, udvælges og forkastes, lægges i Bunker for derefter atter at tages fra hverandre. Den ene Kameldriver søger at overliste den anden, enhver søger at faa den mindste og letteste Byrde til sit Dyr; hver enkelt støder derfor paa Modstand hos de andre, og alle larmer, raser, skriger og skælder, bander og sværger, beder og befaler. I Forventning om, hvad der vil komme, hjælper Kamelerne sædvanligvis troligt til at forstærke Støjen, og selv om de i Stedet for at brøle, stønne, brumme og klage virkeligt skulde tie, saa betyder dette ikke andet, end at de tænker: »Vor Tid er endnu ikke kommen, men den kommer!« Enten det saa er med eller uden Kamelernes Akkompagne- ment, bliver den vesterlandske rejsendes Øre formelig martret af alle de forskellige Røster og Lyde, der paa én Gang trænger sig ind paa det. I flere Timer efter hverandre kan dette Virvar og Uvæsen vedvare, og naar man endelig har kivet og tvistet sig træt angaaende Byrdefordelingen, er kun Forspillet til Ende. Naar der er sluttet Fred, begynder man at sno de medbragte Daddelbasttrevler til Reb; derefter binder man Kister og Baller sam- men paa en sindrig Maade, danner Løkker for lige saa hurtigt at kunne sammenbind© som løse de to Pakker, der er anbragte over Dyrets Saddel, udbedrer i al Hast de medbragte Næt, som er bestemte til at rumme de mindre Pakker og skrider nu til en omhyggelig Prøvelse af de forskellige