Naturliv

KARAVANER OG ØRKENREJSER. 275 I Stedet for Svar paa dette Spørgsmaal trænger der utallige Røgskyer frem af Schejkens Mund, og først, efter at vi har gentaget vore Ord, lægger Manden Piben til Side for nogle Øjeblikke efter at sige værdigt og afmaalt: »Herre, Antallet af Beni Saids Kameler kender kun Allah; en Adamssøn har endnu aldrig talt dem!« »Naa, send mig saa fem og tyve Dyr og deriblandt seks Travere. Desuden skal jeg bruge ti store Lædersække.« Schejken begynder paa ny at ryge og siger ikke et Ord. »Vil Du sende mig de ønskede Dyr?« gentog vi endnu mere indtrængende. »Jeg skal gøre det for at tjene Dig; men deres Ejere vil forlange høj Pris.« »Naa, hvor meget?« »De forlanger i det mindste fire Gange saa meget som de almin- delige Priser.« »Men, Schejk, maatte Allah, den højeste, aabne dine Øjne, det er Fordringer, som ingen kan gaa ind paa. Profeten være lovet!« »Gud, der opholder alt, være priset og hans Udsendinge velsignede! Du tager fejl, min Ven. Købmanden, der har slaaet Lejr derude, har budt mig dobbelt saa meget, som jeg forlanger af Dig; det var kun mit Venskab for Dig, der gjorde, at jeg satte Prisen saa lavt.« Al Prutten, alle videre Underhandlinger synes forgæves. Nye Piber tændes og ryges, nye Høflighedsbeviser udveksles, Allahs og lians Profets Navn misbruges paa begge Sider, Kontrahenternes Hel- bredstilstand bliver yderligere Genstand for de nøjagtigste Efter- spørgsler, indtil omsider den tillærte Omstændelighed maa vige for Skik og Brug, og den vesterlandske rejsende taber Taalmodigheden. »Saa vid da, Schejk, at jeg er forsynet med Lejdebrev saavel fra Khediven som fra Schejk Soloman; her ser Du dem, hvad forlanger Du saa?« »Men, Herre, naar Du har Hs. Herligheds Lejdebrev, hvorfor forlanger Du da ikke din Slaves Hoved; det staar Dig og ham til Tjeneste. Dine Ønsker ligger paa mine Øjne og mit Hoved; Du befaler, og din Slave adlyder. Du kender jo Regeringens Priser. Allahs Naade være over Dig! I Morgen sender jeg Dig Folk, Dyr og Lædersække.« 18*