Naturliv

274 KARAVANER OG ØRKEN REJSER. »Hil Eder!« siger han ved Indtrædelsen og lægger hilsende sin Haand paa Mund, Hjærte og Pande. »Hil Dig, o Schejk! Guds Naade og Velsignelse hvile over Dig!« er vort Svar. »Stor var min Længsel efter at se Jer, o fremmede, og høre Eders Ønsker«, forsikrer han, efter at have sat sig ned paa Hynderne ved Siden af os og indtaget Hæderspladsen paa vor højre Side. »Maatte Gud, den højeste, gengælde Dig din Længsel, o Schejk, og velsigne Dig!« svarer vi og befaler vore Tjenere at række ham, lør os selv, tændte Piber og Kaffe. Med halvlukkede Øjne veder- kvæge!' han sit dødelige Hylster med Kaffe, sin udødelige Sjæl med Pibøn, og i tætte Skyer indhyller han nu sit udtryksfulde Hoved. En næsten lydløs Tavshed hersker i Teltet, som opfyldes med Duften af den herlige Djebelitobak og en let, ingenlunde generende Røg, indtil vi endelig synes, at vi kan begynde paa de berammede Underhand- linger, uden at gøre os skyldig i nogen Uhøflighed. »Hvorledes staar det til med dit Helbred, o Schejk?« »Giveren af alt godt være priset! — godt. Og Du selv befinder Dig vel?« »Verdens Herre være lovet og priset! jeg befinder mig fortræffeligt. Stor var vor Længsel efter at se Dig, o Schejk.« »Maatte Gud, den barmlijærtige, gengælde Eders Længsler og velsigne Eder! Er Eders Velbefindende tilfredsstillende?« ■»Allah, hans Profet — Guds Naade hviler over ham — være priset!« »Amen, det være, som Du har sagt!« Nye Piber vederkvæger Araberens udødelige Sjæl; nye, næsten endeløse, gensidige Høflighedsbeviser udveksles, og først da tillader Skik og Brug at drøfte Forretningssager. »O Schejk, jeg vil med den barmlijærtiges Hjælp rejse gennem denne Del af Ørkenen.« »Maatte Allah ledsage dine Skridt!« »Har Du nogle Travere og Lastkameler?« »Ja, visselig! Befinder Du dig vel, min Broder?« »Herren være priset! ja. Hvor mange Kameler kan Du skatte mig?«