Naturliv

Karavaner og Ørkenrejser. Ved Ørkenens Rand under en tæt Palmegruppe staar der et lille Telt. Rundt om dette ligger, i en broget Række og dannende en Slags Vold, en Mængde Kister og Baller. Et Stykke derfra sidder nogle højtidsklædte, det vil sige med Hudsalve indsmurte, nubiske Drenge og leger. Inde i Teltet befinder de rejsende sig, der er komne til Stedet med en Nilbaad og har til Hensigt at afskære en stor Bue af Kilen, der fra nu af er rig paa Klipper og Vandfald, altsaa drage igennem den af Floden til Dels omsluttede Ørken. Det er Middag. Solen staar næsten lodret over Teltet paa den skyfri, dybt blaa Himmel, og dens brændende Straaler møder næppe nogen Hindring i Daddelpalmernes spredte Blade. En trykkende Hede hviler over Sletten mellem Floden og Ørkenen, og Luftlaget over den gennemglødede Jord bølger og flimrer, saa at ethvert Billede forvrides og tilsløres. En Rytterskare, kommende fra Ørkenen, dukker op ude ved Randen af Synskredsen og styrer, uden at svinge af imod den inde i Landet liggende By, lige løs imod Teltet. Mørkebrune, fattigklædte Mænd, indhyllede i lange, vide, snarere graa end hvide Burnuser, stiger af deres magre, men ikke uædle Heste, saa snart de er naaede hen under Palmerne. En af dem gaar hen til Teltet og træder ind i dette med en Konges Værdighed. Det er Overhovedet for Kamel- driverne (Schejk el Djemali), til hvem de rejsende har sendt Bad for ved hans Hjælp at kunne forsyne sig med de nødvendige Vejvisere, Drivere og Kameler. Brehm: Naturliv. 18