Naturliv

KARAVANER OG ØRKENREJSER. 289 lige Farve og den underlige Tegning paa Fjerdragten som over Fug- lenes Livsvaner. Den sandlignende Farve paa Ryggen, der snart spiller i graat, snart i lysegult, afbrydes og smykkes af brede Baand, smalle Striber, pyntelige Rækker af Prikker, Pletter og Smaastreger, saa at man skulle tro, at et saadant Dyr maatte ses i lang Frastand; men hele denne Farveblanding er ikke andet end den mest tro Gen- givelse af Sandets Farve, og hver mørk, hver lys Plet, hver lille Sten, hvert Sandkorn synes afbildet paa denne Fjerdragt. Det er derfor intet Under, at Fuglen saa fuldstændig ligner Jorden, at den ikke kan skelnes derfra og derved lige saa sikkert beskyttes som andre Luftens Beboere ved deres uforlignelige Flyveevne. Derfor omslynger ogsaa den arabiske Digtning disse Fugle med blomstrende Tanker og Ord; thi deres Skønhed fængsler Øjet, og deres vidunderlige Hurtighed vækker et vist Savn og en vis Længsel i det til Jorden bundne Menneskes Hjerte. Alle øvrige Ørkendyr minder mere eller mindre om disse to nu beskrevne. I Ørkenen lever en Los, Karakalen; den er slank og høj- benet, har lange Ører og store Øjne som alle andre Losser; men den er ikke stribet eller plettet, men, paa de sorte Ørespidser, Øjenbaan- dene og Partiet omkring Snuden nær, sandfarvet, lysere eller mørkere med et mere eller mindre rødligt Anstrøg, efter den Egn, den bebor. I Ørkenen bor der en Ræv, Feneken: den er Dværgen i hele Hunde- familien, har isabellafarvet Skind og ligefrem kæmpemæssige Ører. Ørkenen huser ogsaa en lille Gnaver, den saakaldte Springmus. Det er en lille Hare i dværgagtig Kænguruskikkelse med innaadeligt lange Bagben, forkrøblede Forben og en Hale, der er længere end Kroppen, og i hvilken Haarene staar ud til begge Sider. Den er godmodigere, men ogsaa hurtigere og behændigere end nogen anden Gnaver. Den samme typiske Beskaffenhed genfindes hos Fugle og Krybdyr, ja endog hos Leddyr, hvor forskellige Afvigelserne i Form og Farve end kan være. Selv om der ved Siden af den sandgule Farve gør sig en anden gældende, om Haar-, Fjer- eller Skælbeklædningen for øvrigt er sort, hvid, sortebrun eller graa, rød, blaa o. s. v., saa optræder denne Farve, der hovedsagelig tjener til Pryd for Dyret, kun paa saadanne Steder, hvor det ovenfra eller fra Siden spejdende Øje ikke kan se den. Men hæver der sig midt i Ørkenen et Bjærg, saa viser ogsaa dettes af- vekslende Præg sig hos den derlevende Dyreverden: paa de graa Brehm : Naturliv. i q