Naturliv

KARAVANER OG ØRKENREJSER. 295 dér ikke den Magelighed, hvortil man ellers paa andre Rejser saa o-erne overgiver sig. Den ene Dag gaar som den anden; enhver Nat ligner den foregaaende, i det mindste i den smukke Aarstid. I Oasen ved Brønden forvandles Dagen til en Højtid, Aftenen til en uskyldig glad Fest, Natten til en virkelig styrkende Hviletid. Den nødvendige Betingelse for Dannelsen af en Oase er en Bæk eller dalagtig Sænkning i Jordbunden, eftersom et rigere Planteliv er umuligt uden en rislende Kilde eller i det mindste uden kunstigt Vand. Og Vand tindes i Ørkenen kun paa Højfjældene eller i de dybeste Sænkninger; men ligesom Sandhavet i saa mange andre Hen- seender kan lignes ved det brølende Verdenshav, saa er ogsaa dets Oaser et Modstykke til Vandørkenens Øer, ihvorvel de ikke hæver sig over, men er nedsænkede i den omgivende Flade. Kun her kommer Vandet for Dagen som Kilder eller findes i det mindste i øn ubetydelig Dybde under Jordfladen. Adgangen dertil saavel som dets Beskaffenhed giver Oasen sit Præg;, kun i faa Fordybninger vælder der rent, klart Vand frem. Flere Kilder er salt-, jærn- eller svovlholdige, ofte ogsaa varme og maaske for største Delen tillige i Besiddelse af helbredende Kræfter, men derfor ikke altid velsmagende eller befordrende Frugt- barheden. Et friskt Grønsvær fremkaldes vel ikke af en eneste Kilde. Kun under særdeles gunstige Omstændigheder kommer Vandet for Dagen; i de fleste Tilfælde pibler det frem draabeagtigt og samles i Klipperevnerne og maa, i det mindste paa visse Tider, hentes op ved Kunst. Ogsaa dér, hvor det vælder frem, rinder det i Heglen bort i Sandet, saafremt ikke Mennesket samlede det og efter en vis Plan ledede det omkring. Imidlertid fremkalder det under alle Omstændig- heder et friskt, i Ørkenen dobbelt velkommen Liv. Omkring den rislende Kilde har en Mængde grønne Planter slaaet Rod, længe inden Mennesket er kommet for at tage Stedet i Besiddelse. Hvem kan forklare, hvorledes de er opstaaede? Maaske har det været Sandstormen, der har udstrøet Frø, der ved Kildens Rand gror, vokser op, grønnes, blomstrer og sætter Frugter, hvis Frø atter udbreder sig over hele Dalen. Af Mennesker plantedes de sikkert ikke; thi Mimoserne, der forekommer i størst Antal, findes ogsaa i vandtomnie Sænkninger, enkeltvis eller ti til tyve Stykker, samlede til en lille Lund. Allerede disse faa er tilstrækkeligt til at fremkalde Liv i Ørkenen; de grønnes, blomstrer og dufter — og hvor frisk og