Naturliv

KARAVANER OG ØRKENREJSER. 307 »Trænger I til noget? I Wadi Ghitere staar vore Telte, og I er velkommen i dem, dersom I vil søge Hvile. Hvis ikke, da give Allah Eder en lykkelig Rejse!« »Han vil være med os, thi han er naadig!« »Og en Fører paa alle gode Veje.« »Amen, o Høvding!« Og af Sted flyver Skaren. Rytter og Dyr smelter atter sammen til et. Dyrenes lette Hove synes næppe at berøre Jorden, de hvide Burnusser flagrer for "Vinden, og snart er Beduinerne og deres Heste forsvundne i den flimrende Soltaage. Saadanne Billeder fremtrylle! Ørkenen for det modtagelige Øje; jo niere man bliver fortrolig med dem, desto tydeligere og klarere fremstiller de sig; desto virksommere mildner og formindsker de Møjen og Besværlighederne. Desuagtet byder dog de sidste Timer af Ørkenrejsen den største Nydelse. Naar den første Palmeby i det dyrkede Land, naar den hellige Flods Sølvvand atter ligger for én, er disse Timer komne. Mennesker og Dyr haster fremad, som om den eftertragtede Virkelighed kun var et Drømmebillede og kunde for- svinde i Taagen; men tydeligere og skarpere fremtræder Rejsens Maal. Man synes aldrig at have set friskere Farver; man synes, at der intet Steds kan findes grønnøre Træer og friskere Vand. Med deres sidste Kræfter stræber Kamelerne fremefter, dog alt for langsomt tor deres utaalmodige Ryttere. Da lyder venlige Hilsener én i Møde. Nil- byen er naaet. Mænd og Kvinder, gamle Folk og Børn skynder sig i Skarer ud fra alle Hytter for at byde Rytterne velkommen. Enhver er ivrig efter at række en hjælpsom Haand, en læskende Drik. Først byder man Vand, friskt, herligt Vand, hentet fra Floden, derpaa tager man frem, hvad man i Øjeblikket er i Besiddelse af, til at vederkvæge Legeme og Sjæl. Omkring en rejst Lejr bevæger sig nysgerrige Mennesker, spørgelystne Mænd og Kvinder, danselystne Piger og unge Mænd. Tamburinens og Tarabukaens sitrende Toner indbyder til Dans, og dansende Ungmøer glæder fremmede og indfødte. Endog Vandhjulets Knirken, som man tidligere Tusinder af Gange har for- bandet, lyder i Dag som. en melodisk Sang. Aftonen bringer nye Nydelser. Liggende mageligt paa et svalt, gyngende Leje nyder Eu- ropæeren om Kap med den indfødte af Landets Nektar, Palmevinen eller Meriesaen; og Citheren og Trommen, de dansende unge Mænds og Pigers 20*