Naturliv

Forfatter: A.E. Brehm

År: 1892

Forlag: Trykt Hos J. H. Schultz

Sider: 502

UDK: 5 (04)

Industri-Foreningen

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 516 Forrige Næste
310 LAND OG FOLK MELLEM NILENS KATARAKTER. Det er kun de færreste rejsende, der drager gennem den nedre Nildal, som lærer Faldene i Flodens mellemste Løb at kende. En forholdsvis lille Brøkdel af dem overskrider den saakaldte første Ka- tarakt, af Hundrede næppe en den anden. Wadihalfa, en Landsby, der ligger umiddelbart under den anden Gruppe af Vandfald, er det sædvanlige Maal for de nilrejsende. Længere mod Syd lokker kun Trang til Forskninger, Jagtiver eller Haab om Handelsgevinst. Ved Wadihalfa begynder de Besværligheder, der er forbundne med en Rejse i det indre Afrika; det er derfor intet Under, at den store Mængde ved den nævnte Palmeby atter vender Baadens Stavn hjemad. Men den, der er ung og stærk, viljekraftig og ikke forkælet, vil aldrig for- tryde at være trængt længere frem mod Syd. I den paa Naturskøn- heder fattige Nildal danner Vandfaldenes Omraade en Verden for sig. Storartede og idylliske, alvorlige og muntre, uendeligt øde og friske, levende Billeder afveksler med hinanden; men det er kun Billeder fra Ørkenen, som dette Landskab byder Øjet; for at kunne vurdere dem er det nødvendigt, at man aldeles glemmer, hvad man ellers har været vant til at se. Den, der ikke er i Stand til at forstaa Ørkenen, at nyde dens Farverigdom, finde sig i dens Glød, nyde dens Nat, gør vel i ogsaa at undgaa Nilørkenen. Den derimod, som med aabent Øje og et modtageligt Sind vandrer gennem Faldenes Omraade og muligt endog i en skrøbelig Baad optager Kampen med de skummende og rasende Bølger, vil hele sit Liv igennem bevare de dyrebareste Minder derfra; thi aldrig, aldrig kan de gribende Billeder, som Øjet her har skuet, blegne for ens indre Syn, aldrig den ophøjede Sang, som Floden engang har sunget for hans Ører, forstumme af Sjælen. Saaledes er det i det mindste gaaet mig, der baade til Lands og til Vands har færdedes gennem Nubiens Klippedale, der i Baade saa vel op ad som ned ad Floden har kæmpet med Bølgerne, kæmpet med Mangel og Nød, overskuet Landet saavel fra Toppen af stejle Klipper som fra Kamelrygge. Det er blevet Brug at tale om 3 Nilkatarakter. Hver af disse bestaar af en Række Fald, der paa en Strækning af en halv Mil gør Skibsfarten i høj Grad besværlig og farlig. Ved den første Katarakt findes der ganske vist kun ét betydeligt Fald, men ved den anden og tredje i alt henved 30, hvilke den nubiske Sømand har givet forskel- lige Navne. Vandfald, der jo ogsaa vilde umuliggøre al Skibsfart,