Naturliv

24 LAPLANDS FUGLEBpERGE. Vejret tillader det, begynder Parrene atter at indrette sig i deres gamle Huler, de gør dem dybere og større, eller ogsaa graver de sig, om fornødent, et nyt Rugested. Saa snart dette er sket, lægger Hunnen paa den nøgne Jord i det længst inde i Gangen liggende Rugekammer sit eneste, men meget store, plettede Æg og begynder nu at ruge afvekslende med Hannen. For de stakkels Ungkarle be- gynder nu en sørgelig Tid. Ogsaa de vilde uendelig gerne paatage sig Faderbekymringerne, naar de blot kunde finde den Mage, som vilde hjælpe dem til disse. Men alle Hunnerne er anbragte, og det er aldeles forgæves at fri. Derfor beslutter de sig til i det mindste at vise deres gode Vilje ved at slutte sig som Husvenner til det lykkelige Par. Naar i Midnatstimen Hunnen ligger paa Reden, og Hannen sidder udenfor, indfinder de sig hos denne, og naar Hannen afløser den i Havet fiskende Mage, holder de Vagt udenfor, ligesom den retmæssige Ægtefælle gjorde. Naar imidlertid begge Forældre samtidig flyver til Søs, skynder de sig med i det mindste at hoste nogen Løn for deres Troskab. Uden Tøven stormer de ind i det indre af Hulen og varmer imedens det forladte Æg; disse Stakler, der er fordømte til Cølibat, vil dog i det mindste have Lov til at ruge en kort Stund! Denne uegennyttige Hengivenhed har en Følge, som vi Mennesker kunde fristes til at misunde Alkerne, den nemlig', at der paa de Bjærge, som bebos af disse Fugle, ingen forældre- løse Born lindes. Skulde Hannen af et Par omkomme, kan Enken øjeblikkelig faa Erstatning, og skulde det mere sjældne Tilfælde ind- træffe, at begge Indehavere af Reden, begge Forældrene til en Unge, samtidig mister Livet, er de godmodige Overkomplette straks beredte til at ruge Ægget færdigt og opfostre Ungen. Denne sidste adskiller sig væsenlig fra Ændernes og Maagernes Unger; i en tæt, graalig Dunbeklædning hopper den ud af det Æghylster, i hvilket den vaag- nede til Liv, men maa i hele Uger endnu blive i sin Hule, inden den er i Stand til at vove den første Udflugt til Havet. Denne Udflugt er, hvad utallige Lig paa Klipperne ved Bjærgets Fod beviser, stedse et voveligt og farligt Foretagende. Ledet af begge Foræl- drene, ængsteligt brugende de endnu uøvede Ben og næppe mindre uroligt forsøgende de nys udvoksede Vinger, følger Ungen de gamle, der lidt efter lidt leder den ned ad Bjærget ellei i det mindste hen til et Sted, hvorfra Springet i Havet kan foretages med den mindst