Naturliv

LAND OG FOLK MELLEM NILENS KATARAKTER/ 317 ved paa den Maade, saa længe Floden falder. Paa en saadan Strand- strimmel, der stedse udvider sig med Vandets Synken, ser man derfor Bønner paa alle Udviklingstrin, ligesom man ogsaa kan iagttage, at den nøjsomme Agerdyrker samtidig er sysselsat med Saaning og Høst. Under allerheldigste Omstændigheder tilsteder en dybere Bugt, fyldt med Nildynd, Anlæget af et Vandhjul til Vanding af en Nark, der omfatter nogle Acre; og den lykkelige Ejer af en saadan er da i Stand til at holde sig en Ko og saaledes slaa sig nogenlunde taaleligt igen- nem, skøndt han ganske vist vedblivende maa betragtes som saa fattig, at endog den ægyptiske Regering ikke vover at paalægge ham nogen Skat. Paa saadanne Steder i denne uhyggelige Ørken er der sjældent Oaser. Den Skipper, der sejler op ad Floden, hilser enhver Busk, et- hvert Palmetræ med synlig Glæde, en Bønnemark, maaske Maalet for mange Dages Forhaabninger, med Jubel, et Vandhjul med en varm Lovprisning af den albarmhjertige; thi ikke blot Frygt kan hans modige Hjærte lære at kende i denne frygtelige Klippedal, ogsaa Nød og Mangel kan ramme ham her, dersom han ikke har forsynet sig med Levnedsmidler for flere Maaneder. Naar Hejsen gaar ned ad Floden, flyver den vel styrede Baad gennem denne Lidelsernes eller i det mindste dette Armodens og Tomhedens Land; gaar Rejsen der- imod op ad Floden, ligger den ofte ligesom fasttryllet i Timer, ja i Dage i Ly af en Klippeblok under et l'ald, og Skipperen, som venter paa gunstig Vind og er plaget af Søsyge i Baaden, der uophørligt gynger op og ned, kan komme til at færdes flere Mile, uden at træffe hverken paa Mennesker eller Marker. Ved sin sydlige Grænse gaar Klippedalen næsten umiddelbart over i den frugtbareste Landstrækning af Mellemnubien. Et af to Ørkener indesluttet, smalt Vandbækken med liere store .Øer midt i Floden, som den har fyldt med sit Dynd, hvoraf Øerne ligeledes er dannede, modtager den rejsende. Ganske vist viser det endnu ikke Trope landenes hele Rigdom, men røber dog disses Livskraft og Friskhed i adskillige af Dyre- og Planterigets Frembringelser. Hæsten uafbrudte Palmeskove, i hvilke Jordens herligste Dadler modnes, begrænser mod de endnu ørkenagtige Klipper denne yndige Oase, i hvilken Ager- dyrkerens Møje lønnes af en rig Høst. Kristtorn, adskillige Mimoser og andre Træer og Buske, som man hidtil endnu ikke har iagttaget, tyder paa, at man har overskredet Vendekredsen. Foruden den ovenfor