Naturliv

LAND CG FOLK MELLEM NILENS KATARAKTER. 327 er, maa han altid gøre et eller andet Arbejde, passe et eller andet; livor lille Pigen end er, maa hun hjælpe sin Moder med alle de Sysler, der paahviler Kvinden dér i Landet. Men medens man i Ægypten næppe under Børnene nogen Hvile og Vederkvægelse, opmuntrer man i Nubien de smaas Lege paa alle Maader. I Ægypten bliver Drengen til en Tjenestekarl og Pigen til denne Drengs Slavinde, uden at hun i Forvejen har gennemlevet en lykkelig Barndom; i Nubien er mere end halvvoksne Personer ofte Børn i Anskuelser og Handlemaade. Derfor forekommer de første os unaturligt alvorlige som deres Fædre, de sidste glade og livslystne som deres Mødre. En almindelig Børne- leg, som enhver rejsende turde blive Øjenvidne til og se paa med Fornøjelse, idet her, som næppe noget andet Steds, Ynde og Behæn- dighed i Bevægelserne er forenede med Udholdenhed og Raskhed, er den over hele Verden brugte Leg, Tagfat. Efter endt Arbejde samles Drenge og Piger. De første forlader Vandhjulet, hvis Trækokser de maa drive frem fra tidlig Morgen til Solen gaar ned, Marken, hvor de gik og hjalp deres Fader, Kamelen, som de var ved at tilride; de sidste den lille Broder eller den lille Søster, som de snarere slæber med sig end bærer, Dejgen, hvis Gæring de overværede, Rive- stenen, paa hvilken de øvede deres unge Kræfter: og alle skynder sig ned til Flodbredden. Drengene gaar nøgne, Pigerne ene og alene med deres Forklæder. Leende og snakkende løber Selskabet af Sted; det vrimler som af mørke Myrer i det guldgule Sand, mellem og paa de sorte Klipper. I broget Orden opstiller Forfølgerne sig, der skal fange Flygtningen; den sidste, som har faaet noget Forspring, giver Tegnet til at Jagten begynder, og alle sætter nu efter ham. Som en Gazelle iler han over Sandsletten hen imod de nærmeste Klipper, og som et Kobbel forfølgende Jagthunde jager den larmende Skare at Sted bag efter; som en Stenged klatrer han op ad Klipperne, og ikke mindre behændigt klatrer Kammeraterne efter; som en skræmt Bæver styrter han sig i Floden, for dér at dukke og gemme sig eller komme bort svømmende; men selv i det vaade Element følger de unge ham, Drenge saavel som Piger, sprællende som svømmende Hunde, raabende og skrigende, snakkende, leende og fnisende som legende, snadrende Ænder. Resultatet er længe uvist, og ikke sjælden hænder det, at den brede Nilflod oversvømmes, inden den raske Flygtning falder i Hænderne paa sine Kammerater. Men den muntre Skares Forældre