Naturliv

LAND OG FOLK MELLEM NILENS KATARAKTER. 335 Tyve: vil I ro! Hvad er der i Vejen med første Styrbordsaare ? Tredje Aare bagbord, hvad er det for en Ynk med Dig? Ket saa, godt, ud- mærket, I er nogle dygtige og raske Drenge! Gud velsigne Jer og give Jeres Fædre Glæde, Jeres Børn Lykke og Velsignelse. Bedre, bedre endnu, I usle, elendige — Gid Allah fordømme Jer i sin ret- færdige Vrede ? — — Hjælp os, o hjælp os, o Mohammed!« Saaledes vælder det uafbrudt frem af Baadførerens Mund, og alt siges og for- tælles, skriges og stønnes frem med den største Alvor og bekræftes og ledsages yderligere med tilsvarende Bevægelser af Hænder, Fødder og Hoved. Baaden styrer ind i den øverste Begyndelse af Faldene. Klip- perne paa begge Sider synes at dreje sig i hvirvlende Dans; det tordnende Bølgevæld oversvømmer Dækket og overdøver ethvert Kom- mandoraab. Uimodstaaeligt drives det skrøbelige Fartøj mod et Klippe- hjørne—Frygt, Angst, Fortvivlelse er præget i alles Ansigter — da ligger det farlige Sted allerede bag ved Baaden: de fra Klipperne tilbage- skummende Bølger har ogsaa kastet det i Fare værende Fartøj tilbage; kun to Aarer splintredes som Glas mod Klippen, Tabet af disse gør, at man ikke længere kan holde Baaden i lige Kurs, og uden længere at lystre Roret driver den nu ned mod et virkeligt Vandfald. Et al- mindeligt Skrig af Rædsel og Forfærdelse, et Vink fra Baadføreren, der med rystende Knæ staar ved Roret: og alle kaster sig paa Maven ned paa Dækket og forsøger her at holde sig krampagtigt fast; et be- døvende Brag, og der styrter skummende Bølger ind fra alle Sider; et Øjeblik intet andet end Vand, saa gør Baaden et Hop: ogsaa Faldet er overvundet og dermed Dødsfaren. »El hamdi lillahi« — »Gud være lovet« — arbejder sig frem af enhvers Bryst; clerpaa skynder nogle sig ned i Rummet for at søge at tætne muligt opstaaede Læ- kager; andre lægger nye Aarer ud: det gaar videre. Efter den første jager den anden Baad gennem det farlige Fald. Rofolkene arbejder med Iver og uophørligt voksende Hast; da styrter pludselig og paa en Gang alle ned fra deres Pladser, og en af dem flyver i en lang Bue bort fra Aaren gennem Luften og ned i Floden. Han synes fortabt og begravet i det skummende Dyb; men nej, midt i den vilde Hvirvel neden for Faldet dukker, medens hans Kamme- rater raadvilde vrider Hænderne, den uforlignelige Svømmer op igen, og da en tredje Baad jager forbi den anden, som har sat sig fast paa