Naturliv

LAND OG FOLK MELLEM NILENS KATARAKTER. 337 og den hjælper. Heftigere og heftigere bliver den for og agter i Bølgerne neddykkede og atter opløftede Baads Bevægelser. Pludselig bringes den los og iler paa ny afsted gennem Strøm og Hvirvler. Nogle Matroser ror, andre tilligemed et Par Kvinder, der rejser med Baaden, øser Vand og atter andre lapper og kalfatrer i Rummet. Halvt fyldt med Vand og næppe i Stand til at holde sig over Vand- fladen, naaer den Stranden; men over Halvdelen af Lasten, som be- staar af arabisk Gummi, er gaaet tabt. Jamrende, grædende, klagende og skældende paa de medrejsende Kvinder rykker Ejeren, en ubemidlet Købmand, sig fortvivlet i Skæget. De to Kvinder er Skyld i det alt- sammen: hvorledes skulde vel ogsaa de, som allerede i Paradiset styr- tede det første Menneske i Fordærvelse, bringe rettroende Muselmænd nogen Lykke og Velsignelse! Næste Dag bliver Barken udbedret, tætnet og omladet, hvorpaa den med de andre svømmer mod de næste Fald, iler uden videre Skade gennem disse og naaer, ligesom de øvrige, Mellenmubiens frugt- bare, klippefri Floddal, der gæstfrit modtager alle søfarende. Glemt er snart alle Sorger og Bekymringer; som Børn ler og spøger de brune Mænd igen, og med Begærlighed nyder de deres Palmevin og Meriesa. Langt hurtigere end de ønsker det, fører ■ Strømmen Baaden bort fra det herlige Land; endnu en Gang bølger Ørkenens guldgule Sandmasser hen over Klipperne og Flodbredden; endnu en Gang ind- skrænkes, deles og opdæmmes Nilens Leje af en Mængde Klippeøer: Fartøjet er kommet inden for den anden Katarakts Omraade. Den ene farlige Passage, den ene frygtelige Hvirvel, det ene ulykkebringende Hjørne efter det andet tilbagelægges, og det sidste og vildeste Fald skiller endnu de rejsende fra Palniebyen Wadihalfa og Klippedalen, der herfra kun endnu en Gang er afbrudt af Klipper, men iøvrigt er ufarlig. Ovenfor de i Virkeligheden frygtelige Fald: Gaskol, Moedjana, Abu-Sir og Hambol, opsøger alle Baadene en rolig Bugt; alle slaar her Lejr til næste Morgen, for at styrke sig til den kommende Dags Arbejde, Anstrengelse og Bekymring. Paa et blødt Leje overlader nu ogsaa Evropæeren sig til den vel fornødne Hvile. Natten breder sit Slør over det vilde Land. I Klippedalen drøner de nedstyrtende Klippemasser; i den stille Bugt spejler Stjer- nerne sig; paa Bredden dufter blomstrende Mimoser. Da træder en gammel Baadfører, der er født og graanet mellem Faldene hen til Brehm: Naturliv.