Naturliv

356 EN REJSE I SIBERTEN. Møde med General Poltoratski i Altaj bjærgen o. Gennem et rigt Steppeland, over kulsort Jord og derpaa over tørre Højstepper gik den raske Fart lige indtil Floden, livis høje Bølger derpaa førte os til Saisansøen. Medens alle Floder og Strømme i Siberien hidtil var forekomne os yderst kedelige, var dette ikke Tilfældet med Irtisch; thi Øjet henrykkedes hel- ved herlige Udsigter til to vældige Højfjelde, Saur og Altaj, og de til disse løbende Fjeldstrækninger, ligesom en grøn Strimmel Bred med Fuglesang og muntert Fugleliv virkede oplivende paa Sindet. Et i al Hast udkastet Næt bragte en Masse af de prægtigste Fisk for Dagen og viste, at Floden var ligesaa rig som smuk. Efter at vi den 2. Juni havde sejlet over den uklare og grunde, overordenligt fiske- rige Sø, der kun er tiltrækkende ved de Udsigter, man har fra den, drog vi den næste Dag gennem den mest ode Del af Steppen, vi hid- til havde set, men fik dog lier Lejlighed til at gøre Bekendtskab med tre af de ejendommeligste Steppedyr: Kulanen, den ofte omtalte vilde Hesteart, Steppeantilopen og Steppehønen. Af den første fangede vore Kirgisere et Føl; af den sidste blev der skudt et Eksemplar. Om Aftenen holdt vi Hvil paa Altajbjærgenes Skrænter, den næste Dag traf vi paa fastsat Tid og Sted sammen med vore gamle Venner og red videre i deres Selskab. Det var en prægtig Rejse, om end Storm, Sne og Regn kun alt for ofte rasede omkring os, og den venlige Jurte, som her stadig fulgte os, herved tabte en stor Del af sin Hygge; om end skummende Bække nu og da spærrede Vejen for os, og bratte Skrænter frembød Veje, som vel kunde egne sig for en øvet Gem sej æger, men ikke for en Rytter. En russisk Guvernør rejser ikke som andre dødelige, aller- mindst, naar han færdes gennem ubeboede Egne. Han ledsages da af Kredskaptajnerne og de under ham staaende Amtsforstandere og Kom- munernes ældste, de fornemme og ansete i hele den Egn, som han agter at besøge, de tro Kosakker og disses Officerer lige op til Obersten, samt sine egne og sine Ledsageres Tjenere. Og naar, som Tilfældet nu var, det gælder et aldeles ubekendt Land, naar det gælder om at raadslaa med kirgisiske Kommuner, stiger Trosset til det utrolige. Der maa da ikke blot medføres Jurter og Telte, som ellers ved Rejser over Steppen, men hele Faarehjorde drives foran den van- drende Hær, for i Ørkenen at føde disse Hundreder af Mennesker. Efter at vi havde forladt Saisansøen, befandt vi os atter i Kina,